Bygningsintegreret solenergi - Projektet - hvad går det ud på?
Vælg side
Teknologisk Institut har indledt et større udredningsarbejde om solenergi for at kortlægge og fjerne de forhindringer, der findes for udbredelsen af solenergi – med fokus på bygningsintegrerede solenergianlæg.
Det er udfordringer af teknisk, udførselsmæssig, økonomisk, planlægningsmæssig, produktionsmæssig eller af æstetisk karakter.
For at ramme de ømme punkter, inviterer vi jer, som har fingeren på pulsen indenfor solcelleområdet, til at deltage i en fokusgruppe, som:
- kan spore os ind på hvilke områder, der skal arbejdes med
- og evt. kan være med til at løse opgaverne
Læs mere om projektet og om deltagelse i fokusgruppen under punkterne herover.
Hovedområder i projektet:
- Løbende barriere og mulighedsafklaring – økonomi, æstetik og produktudbud/-behov, international videnplatform og mulighed for innovative danske løsninger
- Markedsnær innovation
- Prøvning og test – kvalitetssikring af løsninger/udvikling af tests af bygningsintegrerede løsninger – behovs- og mulighedsafklaring/frivillige ordninger i samarbejde med producenter og forhandlere/distributører
- Kompetenceopbygning i bygge- og installationsbranchen
- Formidling og teknologisk assistance til boligforeninger/tekniske forvaltninger
- Udvikling af standardløsninger
- Dialog med overordnet referencegruppe
Fokusgruppen skal imidlertid afklare de nærmere opgaver under hvert område.