Robotten som fremtidens hjemmehjælper

Robotterne vælter frem over alt i samfundet. Først erobrede de samlebåndene i industrien, nu rykker de ind i vores hjem. Udviklingsprojekter og netværk placerer Teknologisk Institut i det danske førerfelt inden for velfærdsrobotter.

Af Morten Vestergaard-Lund, Robotteknologi

Velfærdskommissionen forventer, at befolkningsandelen af personer over 65 år fordobles over de næste 40 år samtidig med, at andelen af den danske arbejdsstyrke falder med 350.000. Det pres, der herved skabes på de offentlige udgiftsposter i forhold til service til ældre, skaber derfor et stort behov for at finde metoder og teknikker, der kan overtage nogle af de mere driftsbetonede opgaver.

Således navngav Ugebrevet MandagMorgen den 15. oktober 2007 meget passende fremtidens hjemmehjælper robo sapiens – forstået som en fællesnævner for robotteknologier, der helt eller delvist vil overtage arbejdsopgaver, der i dag udføres af mennesker. Opgaverne findes primært inden for service- og plejesektoren, og robotterne forudses dermed at kunne lappe nogle huller i to sektorer, der er ramt af mangel på arbejdskraft.

I samme ugebrev spås robotteknologien en lige så stor betydning for verdensøkonomien, som bilindustrien har haft i det 20. århundrede, og erkendelsen af teknologiens vækstpotentiale er efterhånden ved at nå hele vejen rundt. Således har både Videnskabs-, Erhvervs-, Velfærds- og Finansministeriet i dag både officielt og uofficielt fået øjnene op for velfærdsrobotterne og -teknologien som et af svarene på fremtidens samfundsmæssige udfordringer.

ROBOTTER TIL ÆLDREPLEJEN
Arbejdsliv og Robotteknologi har netop i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet og friplejehjemmet Margrete Hjemmet i Roskilde igangsat et projekt, finansieret af Velfærdsministeriet (oprindeligt Socialministeriet) under puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Projektet skal i løbet af 2008 undersøge, hvordan man via ny teknologi kan understøtte en udvikling, der både giver mere tid til nærvær og omsorg og støtter ældre i at være selvhjulpne så længe som muligt. I forbindelse med indretning af boliger og boligformer forventes den nyeste teknologi at give øget livskvalitet, øget selvbestemmelse og mulighed for egne prioriteringer for det enkelte menneske.

Formålet med projektet er at afprøve robotteknologi i forbindelse med rengørings- og plejeopgaver. En række arbejdsopgaver kan blive betydeligt lettere, hvis nogle af de basale rengøringsfunktioner bliver afhjulpet med robotteknologi, og de berørte medarbejdere får mere tid til øvrige serviceopgaver og de nære relationer, de har til beboerne ved eksempelvis rengøringsopgaver i beboernes egne stuer. De opgaver, som robotgulvmoppe og robotstøvsuger kan overtage, vil desuden nedsætte rygbelastningerne hos disse medarbejdere betydeligt, fortæller Eva-Carina Nørskov fra Arbejdsliv, der har haft en hovedrolle i projektetableringen.

Carina Meyer, der er leder af friplejehjemmet Margrethe Hjemmet, har store forventninger til projektet. Vi har lyst til at afprøve, hvad den ny teknologi har at tilbyde de ældre, og hvordan vi kan afhjælpe nogle af de udfordringer, vi står over for i det daglige arbejde. Vi har en idé om, at teknologien kan medvirke til at øge livskvaliteten for ældre og styrke ældreplejens muligheder for at yde kvalitet og nærvær og skabe bedre arbejdsvilkår i plejesektoren generelt og hos os.

I løbet af projektperioden forventes tests af robotstøvsugere og især robotgulvvaskere at give gode resultater på grund af Margrethe Hjemmets mange lange gange og store gulvareal i spisesalen. Endvidere vil robotter, som er udviklet til at arbejde med relationer, monitorering og kommunikation, eksempelvis robotsælen PARO, være et supplement til plejen for et par beboere med fremadskridende demens. Fra andre projekter ved man, at løsninger som robotsælen kan give demente en ro, der gør det muligt for dem at deltage i aktiviteter på plejehjemmet på en meget bedre måde. Det kan være deltagelse i middagsmaden eller deltagelse i forbindelse med andre hyggestunder.

INTELLIGENTE ROBOTTER
Projektsamarbejdet med Arbejdsliv vækker stor glæde hos Claus Risager, der er leder af Robotteknologi. Gennem det seneste år har de to centre i en række ansøgningsforløb kørt parløb for netop at skabe den rigtige balance mellem de teknologiske landvindinger og de kulturelle og arbejdsmiljømæssige aspekter omkring den praktiske anvendelse. Et af de helt store teknologiske fremskridt sker inden for de såkaldte kognitive robotter, der gennem udviklingen af kameraer og sensorer bliver i stand til at se, høre og føle omverdenen. Således nærmer vi os skiftet fra, at robotternes operationsradius har været begrænset til logiske og strukturerede – med andre ord forudsigelige – omgivelser, til at de kan samarbejde med mennesker i komplekse og dynamiske omgivelser, hvilket øger relevansen af at inddrage aspekter omkring arbejdsmiljø for personalegrupper og brugeres reception af teknologien. Vi ved, at der er brug for robotter, der f.eks. kan hjælpe ældre på toilettet, rengøre hjemmet, ordne have og en lang række andre praktiske gøremål, som vi i dag har svært ved at skaffe hænder til at udføre. Samtidig er vi også klar over, at jo tættere vi rykker på det enkelte menneske og dets privatsfære, jo mere forbeholdne bliver mennesker over for teknologien. Og derfor bliver det afgørende at fokusere på de menneskelige perspektiver i disse sammenhænge.

OMRÅDE I VÆKST
Generelt har området velfærdsrobotter og velfærdsteknologi god medvind for tiden, og dette giver ekstra fremdrift i forhold til Instituttets aktiviteter på området. Projektet på Margrethe Hjemmet er således ikke en enlig svale, men en del af en samlet satsning på samarbejde med en række aktører om mulighederne i relation til teknologierne.

DET INTELLIGENTE PLEJEMILJØ
I december 2007 bevilgede Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling således 13,9 mio. kr. til innovationskonsortiet Intellicare, hvor IT-Udvikling og Robotteknologi deltager fra Instituttet. Konsortiet vil skabe en teknologisk platform for udvikling af den IT-mæssige infrastruktur, der skal til for at understøtte anvendelsen af velfærdsrobotter og intelligente mekaniske systemer i vores private hjem. Arbejdet skal således etablere integration og samspil mellem intelligente plejemidler og omgivelserne for at finde og udvikle brugbare og personrelaterede løsninger på de plejeproblemer, der mere og mere er ved at udvikle sig til et problem for velfærdssystemet. Konsortiet får i sit arbejde også fokus på sociologiske aspekter i relation til de teknologiske muligheder, og man vil derfor undersøge de sociokulturelle sammenhænge, som virker understøttende eller hindrende for udviklingen og implementeringen af intelligent teknologi i ældreplejen.

CARENET
Endvidere har Robotteknologi i samarbejde med RoboCluster, Århus Kommune, Hjælpemiddelinstituttet og Dansk Rehab Gruppe, gennem de seneste måneder arbejdet på at etablere netværket CareNet, der er et professionelt netværk for udviklere, leverandører, aftagere, slutbrugerorganisationer og myndigheder med interesse for velfærdsrobotter.

Netværket er således en platform for udvikling af teknologiske løsninger, der kan være svar på de udfordringer, den demografiske udvikling i Danmark og manglen på ’varme hænder’ giver i forhold til at sikre velfærd og kvalitet i fremtidens plejesektor. Teknologien skal herunder være et middel til at sikre social- og sundhedssektorens muligheder for at yde kvalitet og at skabe bedre arbejdsvilkår for sektoren ved at udnytte borgernes og personalets ressourcer bedst muligt og herved øge livskvaliteten for de ældre.