Find rustbeskyttelsescenter
Bilejere, der får rustbeskyttet deres biler, har ikke store muligheder for at vurdere kvaliteten af behandlingen. Værkstedskontrolordningen vedrørende rustbeskyttelse - VKO-R - er målrettet centre og leverandører, der ønsker at sikre et højt kvalitetsniveau i samtlige led i rustbeskyttelsesprocessen.
Ordningens præcise kvalitetskrav baserer sig på Teknologisk Instituts mangeårige erfaringer med automobilteknik og sikrer, at den behandlingsprocedure, der følges på de tilsluttede centre, giver forbrugeren gennemskuelighed og en objektiv vejledning. Det skaber værdi for pengene for forbrugeren og tillid til kontrolordningen og de tilsluttede centre.
Pr. maj 2019 er i alt 97 centre og 5 produktleverandører godkendt af VKO-R. Teknologisk Institut foretager årligt kontrol af 400-500 biler på de tilsluttede centre. Kvaliteten af den udførte rustbeskyttelse kontrolleres på op til 42 vigtige punkter, som alle har væsentlig betydning for bilens levetid.
Produkter
De godkendte leverandører anvender produkter, som har gennemgået uvildige test og opfylder seneste udgave af følgende standarder:
- Hulrumsprodukter: Svensk Standard SS 186511 eller Finsk Standard SFS 4086
- Slidlagsprodukter til bundbehandling: Svensk Standard SS 186512 eller Finsk Standard SFS 4087
De fem godkendte produktleverandører
- Dinitrol
- Mercasol
- SUVO
- Tectyl
- Tektrol