Bliv bedre til at styre din tid og prioritere dine arbejdsopgaver. På dette kursus får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du øger din effektivitet via motivation, bedre prioritering og planlægning.
Har du svært ved at prioritere dine opgaver og planlægge din dag? Bliver du hele tiden forstyrret af kollegaer eller telefonopkald? Har du konstant ti bolde i luften og taber den ellevte?
Hvis det er ting, der præger din hverdag, vil du få stort udbytte af dette kursus. Det er nemlig muligt at skabe en mere effektiv hverdag med de rigtige værktøjer.
Personlig effektivitet er en disciplin, som du kan lære. På kurset bliver du trænet i denne disciplin, og du får værktøjskassen fyldt op, så du kan være effektiv hver dag på arbejdet, uanset dit humør, din motivation og din arbejdssituation.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Meget brugbart indhold, som nemt kan implementeres i den travle arbejdsdag.- Helle Riis Jakobsen Undervisningsministeriet
Fantastisk godt kursus, som alle uden tvivl ville have gavn af.- Morten Bøgeholm CSC Danmark
Det var et brugbart kursus med nogle gode konkrete redskaber til at øge produktiviteten.- Birgit Rank Sundgaard LEO Pharma A/S
Underviseren er god at lytte til i mange timer, hendes forklaringer og hendes kursus var helt igennem fantastisk. Der er rigtig mange ting jeg kan bruge.- Christa Johnesen Bavarian Nordic A/S
En super god underviser, som formåede at gøre det spændende begge dage.- Henriette Folkmann HK/Danmark
Kurset veksler mellem korte motiverende oplæg og små øvelser med meget konkrete værktøjer til tidsstyring og prioritering. Undervejs på kurset bygger du din egen værktøjskasse op med netop de tips og tricks og værktøjer fra kurset, der passer til dig og din hverdag. Du skal forvente at være aktiv undervejs og bidrage til dialog i plenum og i små grupper. Du opfordres til at medbringe din bærbare computer, så du kan spare tid og implementere de gode råd allerede, mens du er på kurset.
Kursets første dag har en række ligheder med endagskurset 'Personlig Planlægning'. Vi anbefaler dig at tage dette 2-dagskursus, hvis du ønsker at komme i dybden med værktøjerne og få et fuldt overblik over de gode planlægningsrutiner. Personlig Effektivitet er desuden det rette kursus at vælge, hvis du ønsker at træne evnen til at sige nej, at lægge en strategi til at håndtere tidsrøvere og få indsigt i, hvordan du styrer din egen energi og bevarer dit overskud.
Onlinekurset "Improving Your Personal Productivity" kunne også være interessant for dig.
Helle er udviklingskonsulent og underviser med speciale i personlig effektivitet og projektledelse. Hun har en baggrund som ingeniør og har tidligere haft forskellige lederstillinger inden for ingeniørbranchen. Helle har en stor passion for personlig effektivitet, planlægning og projektledelse. I sin undervisning kobler hun sin praktiske erfaring som tidligere projektleder med de nyeste redskaber inden for personlig planlægning. Helle underviser på Sjælland.
Jean er optimeringsekspert og har siden 2004 specialiseret sig i optimering af arbejdsrutiner med fokus på personlig planlægning og effektivitet i såvel offentlige som private virksomheder. Jean lægger vægt på, at deltagerne går fra kurset med redskaber, inspiration og viden, og ikke mindst konkrete metoder, der kan anvendes med det samme. Hun brænder for at hjælpe den enkelte kursist til at skabe positive forandringer i en travl hverdag med større ro og overskud. Jean underviser i Jylland.
Taastrup 21. - 22. november 2024 Garantifor afholdelse | |
Taastrup 3. - 4. februar 2025 | |
Aarhus 17. - 18. marts 2025 Garantifor afholdelse | |
København 3. - 4. april 2025 | |
Taastrup 19. - 20. juni 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Vi kender det alle sammen; brandslukning, hasteopgaver og kollegaer, der hiver i en fra alle sider. Her er 6 tips til, at du bliver mere effektiv.
Læs mereFår du ikke læst alle de faglitterære bøger, som du ville ønske? Læs her, hvordan du kan blive en bogsluger vha. en selektiv hurtiglæsningsteknik.
Har du svært ved at være effektiv når du arbejder hjemme? Læs med her og få gode råd til hjemmearbejde, som du ikke kan undvære i din hverdag.
Er du god til at planlægge din tid og arbejde effektivt? Det handler om tage kontrol over tiden gennem proaktivitet og skarp prioritering.