Det er vigtigt for os, at du lander godt, når du starter hos Teknologisk Institut. Derfor sender vi dig information, videoer osv. i ugerne op til din start, så du føler dig som en del af holdet, allerede inden du sætter dig ved dit skrivebord for første gang.
Når du er startet, er der et fast onboardingforløb, hvor du bl.a. møder direktørerne fra hver division, får intro til instituttet af HR, bliver tildelt en mentor og får præsenteret et kursusforløb.
Jeg blev taget virkelig godt imod – og der blev taget så fint hånd om mig, selvom jeg ikke kunne dansk. Mine kolleger var utrolig flinke, og Teknologisk Institut sørgede for danskundervisning til mig.
Konsulent i Luft og Sensorteknologi
Vi arbejder med at gøre teori til praksis. På den måde får vi det bedste med fra begge verdener. Vi bruger og udvikler hele tiden vores dybe faglige viden, for at se den komme ud at leve, når vi implementerer den i det virkelig liv.
Vi samarbejder med virksomhederne om konkrete projekter, der oftest skal optimere eller effektivisere metoder, processer og produktion eller har fokus på bæredygtighed på anden vis. Det kan fx være genanvendelse af produkter, eller ved brug af mere bæredygtige materialer.
For mig er det koblingen mellem udvikling og projekter, der er direkte forankret i den virkelige verden, der giver mit job mening.
Sektionsleder i Kvalitet i byggeriet
På Teknologisk Institut lever vi af vores specialiserede viden. Derfor er det noget af det mest naturlige for os at samarbejde med universitetsstuderende, ph.d.er og nyuddannede – både i form af praktik, studiejobs og projektsamarbejde – og selvfølgelig når du er nyuddannet og får lyst til at arbejde fast hos os.
Selv som studentermedhjælper har jeg fra dag ét virkelig oplevet stor tillid til mine ideer og faglighed, og jeg har fået præcis den mængde ansvar, jeg havde lysten og talentet til – men med plads til altid at spørge om hjælp.
Studentermedhjælper i Bæredygtig Idéudvikling
Når du starter hos os, er det helt naturligt at ville afprøve en masse forskelligt, før du lægger dig fast på en retning. Derfor får du i løbet af det første år muligheden for at arbejde på forskellige projekter, så du kan få en god fornemmelse af, hvor du passer bedst ind. Det kan du selvfølgelig ændre løbende, når det giver mening for både dig, vores kunder og projekter.
Du får hele tiden mulighed for at videreudvikle dig – både når det drejer sig om at specialisere dig fagligt, og hvis du har lederambitioner. Vi har forskellige karriereveje, afhængigt af dine evner og ønsker, og du kan overordnet gå fire veje = teknologi, forretning, projekt eller ledelse, som du kan se specificeret i figuren nedenfor.
Konsulent
Projektleder
Konsulent
Specialist
Senior
Seniorprojektleder
Seniorkonsulent
Seniorspecialist
Leder
Sektionsleder
Centerprojektleder
Forretningsleder
Faglig leder
Chef
Centerchef
Projektchef
Souschef
Specialist, konsulent eller sektionsleder – der er mange karriereveje, og der er super god plads til uddannelse og udvikling, afhængig af hvad der passer dig bedst, og hvor du står i livet.
Sektionsleder i Robotteknologi
Det er en del af kulturen, at vi tager studerende ind. Vi lærer også en masse fra de unge mennesker, og det er et frisk pust med deres input – så det er en win-win.
Seniorprojektleder i Bæredygtighed og Digitalisering