Top 6 tendenser inden for fremtidens projektledelse
Projektarbejdsformen er kommet for at blive, og projektledelse er efterhånden blevet en fast del af de fleste organisationers hverdag. Derfor er efterspørgslen på medarbejdere med projektledelseskompetencer stødt stigende, og det stiller højere og højere krav til medarbejdernes kompetencer. Men hvad skal en god projektleder kunne, og hvilke tendenser er ikke til at komme uden om? I denne artikel gennemgår vi nogle af de største tendenser og trends inden for projektledelse i dag.
Projektledelse er i stigende grad en disciplin, der bruges af personer på tværs af hele organisationen. I takt med udbredelsen af projektledelse og projektarbejdsformen er værdien af dygtige projektledere også øget.
For at kunne fortsætte med at tilføje værdi til virksomheden og opfylde de nuværende organisatoriske behov og krav, er projektledere nødt til at udvide deres vifte af kompetencer. Men hvad skal du som projektleder kunne i dag, og hvordan kan du sørge for at følge med udviklingen? Læs med når vi gennemgår, hvad der rør sig i projektledelse og tager fat i nogle af de største tendenser inden for projektledelse i dag.
Agil projektledelse
De sidste par år har vi set en enorm stigning i brugen af agile metoder, hvor fokus er på fleksibilitet, løbende test, målretning og prioritering mod det, der giver mest værdi for forretningen eller kunden.
Agile projekter adskiller sig fra de mere traditionelle ”vandfalds”- eller plandrevne projekter - hvor man ønsker at beskrive og planlægge hele projektforløbet i starten af projektet. Problemerne med de mere traditionelle metoder kan være, at man i praksis ikke kan overskue hele projektet fra starten. Man kender ikke alle ønsker og behov, og man tager ikke højde for, at omverdenen og vilkår måske ændrer sig undervejs.
I agile projekter har man hele tiden fokus på at målrette og prioritere arbejdet i projektet mod netop det, som giver mest værdi for forretningen eller kunden. I agile projekter foretager man sig derfor noget planlægning i starten af projektet. Herefter går det agile projektteam i gang med at udvikle de vigtigste og højst prioriterede dele af produktet. Efter en udviklingsperiode vurderes, testes og evalueres det udviklede af interessenterne, og det besluttes, hvad der nu skal prioriteres udviklingsmæssigt. Derefter foretages der igen planlægning, og det agile projektteam udvikler de prioriterede dele. Sådan fortsætter projektet i et antal ”sprints”, indtil man har et resultat, der kan give de ønskede forretningsmæssige gevinster. Agile projekter består således af et antal sprints, der gentages så længe, det giver mening.
Den agile metode tillader, at projektledere kan opfylde nye forretningsbehov, og den agile proces giver mulighed for kontinuerlig forbedring af produkter/services.
Bæredygtig projektledelse
Bæredygtighed, ESG og grøn omstilling m.m. Ord og begreber, der ikke er til at komme udenom i dag – heller ikke i projektledelse. For der bliver stillet større og større krav til virksomheder, når vi taler om ESG og bæredygtighed i dag. Det handler nemlig ikke kun om affaldssortering eller mindre kød i kantineordningen. Det handler om at kigge på organisationen hele vejen rundt. Og projekter har en stor indflydelse på, hvordan virksomheder kan blive mere bæredygtige. Det gælder selvfølgelig både de produkter der udvikles, men også i processerne undervejs i projektet.
Mange tror fejlagtigt, at bæredygtighed i projekter handler om at sikre miljø og klimamæssige konsekvenser på bekostning af bundlinjen. Men det ene udelukker ikke det andet, og hvis ikke I tænker bæredygtighed ind i jeres projekter, så kan det blive dyrt på lang sigt. Kravene til virksomheders ESG-rapportering og bæredygtighedsaktiviteter vil nemlig kun blive større med tiden.
Projektledere som forandringsagenter
Mange projekter medfører en forandringsproces, der skal styres sikkert og kompetent, hvis målet skal nås. Det er en helt normal reaktion at være skeptisk over for det nye og ukendte. Sådan vil mange medarbejdere reagere, hvis de bliver præsenteret for forandring. Men har projektlederen viden om, hvordan forandringsprocessen skal ledes, kan målet nås på kortere tid og med langt mindre modstand i virksomheden.
Samtidig ændres tempoet i erhvervslivet – alt går hurtigere og forandringerne på tværs af organisationerne er kontinuerlige. Projektledere skal i dag derfor ikke kun være ansvarlige for forvaltningen af projektet, men også for at styre de interne og eksterne forandringer projektet medfører. Det forventes altså i stigende grad, at projektledere har kompetencer inden for forandringsledelse og Change Management, så de kan styre både medarbejdere og organisationen godt igennem forandringer.
Vigtigheden af den "menneskelige faktor"
I fremtiden spår eksperter, at automatisering, kunstig intelligens (AI) og Machine Learning vil øge deres dominans på tværs af organisationer, og derfor påvirke alle erhverv. Projektledelse er her ingen undtagelse. Automatiserede processer kan gøre visse opgaver lettere, men det er som projektleder også vigtigt at huske på den ”menneskelige faktor” såsom fx følelsesmæssig intelligens og de mere ”bløde” kompetencer som interpersonel kommunikation, konflikthåndtering og relationsopbygning, da disse kompetencer vil være afgørende for, at projekterne holdes på rette kurs.
Projektarbejde kan nemlig være forbundet med konflikter pga. dets midlertidige konstellation, samt tids- og ressourcepres. Evnen til at arbejde med mennesker er, og bliver, derfor en vigtig del af projektlederens vifte af kompetencer.
Digital transformation
I takt med at digitalisering fylder mere og mere i erhvervslivets arbejdsprocesser, er den digitale transformation mere relevant end nogensinde før inden for projektledelse. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i verden, som den ser ud - især i digitale samarbejder både internt og eksternt. Når virksomheder skal facilitere og lede digitalt, kræver det endnu højere kompetencer for den enkelte projektleder. En stærk digital forståelse er efterhånden en nødvendighed for enhver projektleder.
Denne tendens gør, at projektledere, der endnu ikke har helt styr på deres digitale værktøjskasse, kan risikere at have store udfordringer i fremtiden.
Læring og uddannelse
Da projektledelse er blevet en disciplin, der bruges på tværs af hele organisationen, er værdien af dygtige projektledere øget, og det betyder, at efterspørgslen efter uddannelse inden for projektledelse er steget.
Denne tendens drives netop af den stigende efterspørgsel fra alle sektorer i samfundet (både fra industrien og den offentlige administration), på bedre og mere standardiserede projektledelseskompetencer blandt medarbejdere.
Gennem kurser, uddannelser og certificeringer kan du få den nyeste viden og metoder inden for projektledelse, holde dine kompetencer ved lige og holde dit CV opdateret og attraktivt. Der findes mange måder at uddanne sig på – alt fra onlinekurser, virtuelle kurser og almindelige fysiske kurser, hvor du kan øge dine kompetencer inden for projektledelsesfaget.
Vil du vide mere?
Teknologisk Institut er en af Danmarks største udbydere af kurser for projektledere. Vores kurser dækker både generel projektledelse, IT-projektledelse som f.eks. PRINCE2®, Scrum og andre specialiserede områder som projektledelse inden for byggeriet. Desuden finder du flere kurser inden for bæredygtig projektledelse hos os. Uanset om du står overfor dit første projekt og har brug for redskaber til dette, eller er en garvet projektleder, som har brug for at få bevis på dine kompetencer, så har vi et kursus til dig.
Artiklen er skrevet med inspiration fra rapporten ”The Future Project Management Professional” af AXELOS.