Gode råd til konflikthåndtering | Hvordan reagerer du i konflikter?
’Gode råd til konflikthåndtering’ er en artikelserie for dig, der oplever konflikter og ikke ved, hvordan du skal håndtere dem. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan vi som mennesker typisk reagerer, når vi havner i en konflikt, og du får gode råd til, hvordan du sprogligt kan håndtere dine konflikter på bedste vis.
Konflikter er en naturlig del af både privat- og arbejdslivet. Når vi havner i en konflikt, udgør den måde vi reagerer på, og hvad vi siger, en helt central rolle, der kan få udfaldet til variere fra positivt til negativt. Derudover er mennesker forskellige, og den måde vi reagerer og kommunikerer på i konflikter, afspejler dette.
At gøre sig bevidst om, hvordan mennesker typisk reagerer i konflikter, giver dig et godt redskab til at forstå, hvordan du skal kommunikere for at nedtrappe og dermed håndtere konflikten på bedst mulig vis.
3 måder du kan reagere på i konflikter
Grundlæggende er der 3 forskellige måder at agere i en konflikt. Man kalder dem aggression, submission og assertion. Det er vigtigt at understrege, at begreberne beskriver adfærd og ikke mennesketyper. Ingen af os er enten udelukkende aggressive, submissive eller assertive.
Det kan være, at vi er tilbøjelige til at vælge den ene adfærdsmåde hyppigere end de andre, men adfærden vil typisk afhænge af situationen, emnet der tales om og hvilke mennesker, vi er sammen med.
Aggression
Aggression er en bestemt handlemåde, som betyder, at personen er både udfordrende og angribende overfor andre. I omgangen med andre mennesker kan vi lægge altafgørende vægt på vores egne meninger og rettigheder og tilsidesætte de andres. Det fører til en aggressiv adfærd, som ofte vil virke konfliktoptrappende.
En aggressiv person handler på en måde, som kan krænke andre personer. Hvis en aggressiv person har mangel på saglige argumenter, kan personen gå hen og blive personlig. Det kan eksempelvis ske ved at angribe, nedværdige, ydmyge eller "overmande" modstanderen. En aggressiv person kan også være provokerende, hævngerrig eller ligefrem fysisk.
Formlen for den aggressive stil er: "Dette er, hvad jeg mener, føler og ønsker. Hvad du mener, føler og ønsker er ligegyldigt, for i forhold til mig er du simpelthen ubetydelig!"
Submission (passivitet)
Du kan også gøre det modsatte, end hvad der er tilfældet ved aggression. Hvis du agerer submissivt, så undertrykker du ofte sig selv og dine egne ønsker, fordi du gerne vil undgå at ende i en konflikt. Derfor giver du ofte efter, undskylder for dine tanker og følelser samt underkaster dig andres vilje. Andre submissive handlemåder består i, at du viser dig afhængig, hæmmet, hjælpeløs, magtesløs, selvfornægtende, udsættende, undvigende osv.
Selvom den submissive adfærd kan virke konfliktafspændende på kort sigt, så vil den ofte føre til, at konflikten udskydes og optrappes på et senere tidspunkt.
Formlen for den submissive stil er: "Hvad jeg mener, føler og ønsker, skal du ikke tage dig af - det betyder nemlig ikke noget, for i forhold til dig er jeg ganske betydningsløs."
Assertion
Du kan også vælge en tredje handlemåde, nemlig assertion. Assertiv adfærd er kendetegnet ved, at du tager sagen op og forsøger at håndtere konflikten gennem ligeværdig dialog – også selvom du føler frygt for dialogen.
Assertion bygger på idéen om, at alle mennesker er ligeværdige. Du forsøger derfor at tage hensyn til både dine egne og andres behov, mening og rettigheder. Assertion forudsætter, at du har empati, dvs. evnen til at sætte dig ind i den andens opfattelse af situationen. Ved at du udtrykker dig klart, men uden at være krævende og anmassende, tydeliggør du, hvad uoverensstemmelsen handler om og lægger dermed op til en ligeværdig samtale om, hvordan den kan håndteres. Den assertive udtryksmåde har en konfliktafspændende effekt.
Formlen for den assertive stil er: "Dette er, hvad jeg mener, føler og ønsker. Sådan opfatter jeg situationen. Men hvordan du ser situationen, og hvad du mener, føler og ønsker har naturligvis lige så stor berettigelse".
Hvordan håndterer du konflikter?
Nu er du formegentlig blevet lidt klogere på, hvilke adfærdsmåder, der kan opstå i konflikter, og du kan derfor begynde at reflektere over, hvordan dine tidligere konflikter har udfoldet sig. Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvorfor opstod konflikten i første omgang? Hvordan formulerede du dig? Hvad var resultatet af konflikten? Kunne den være løst på en bedre måde?
Når du reflekterer over disse spørgsmål, bliver du automatisk opmærksom på din egen kommunikationsadfærd i dine tidligere konflikter. Din øgede opmærksomhed gør det muligt at forvandle din adfærd fra at være konfliktoptrappende til at blive konfliktnedtrappende.
Har du lidt svært ved at spore dig ind på, hvilke adfærdsmåder du typisk gør brug af i konflikter, så kan du bruge nedenstående oversigt, som illustrerer de forskellige verbale udtryk og kropssprog, der er forbundet med handlemåderne; aggression, submission og assertion:
Konflikter, der giver nye muligheder - 5 gode råd
Målet med konflikthåndtering er at løse uenigheden og samtidig at værne om relationen. Assertiv kommunikation har den fordel, at den søger at bevare en god relation og kontakt mellem parterne.
Når du vil håndtere en konflikt, kan du derfor med fordel bruge den assertive kommunikationsadfærd. Her er 5 gode råd til assertiv kommunikation:
- Udtryk dine ærlige følelser og behov
- Sørg for at handle uden at krænke andres rettigheder
- Kontrollér dine følelser, så de ikke styrer din adfærd på en negativ måde
- Hold dig til fakta – undgå generaliseringer fx ”Nu er det anden gang på det her møde, at du afbryder mig” frem for ”Du afbryder mig altid!”
Vil du vide mere?
Vil du lære mere om assertion, udbyder Teknologisk Institut kurser inden for både assertion, samt kommunikation og konflikthåndtering generelt:
- Assertion - dialog med respekt
- Undgå misforståelser, når du kommunikerer
- Empatisk kommunikation
- Effektiv kommunikation og samarbejde