Når vandet trænger ind

Sofie Marie Kristensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 37.

Når vandet trænger ind

Når vandet trænger ind

3 min.

Monsterregn, stormflod og store mængder sne, der pludselig smelter. Selvom ingen af vejrfænomenerne er hyppige i Danmark, så giver de boligejere store udfordringer, når de forekommer. Og eftervirkningerne kan være endnu værre.

Store pludselige vandmasser er mere end de fleste danske kloaksystemer kan håndtere. Resultaterne kan være oversvømmede boliger – særligt kældre og bygninger tæt ved vandet er udsatte.

For de ramte boligforeninger – eller administratorer, er det oftest med uoverskuelige konsekvenser til følge. Sofie Marie Kristensen er en af de specialister, som arbejder med at afhjælpe skaderne efter en oversvømmelse, og hun møder mange, som ikke har været forberedte på, at deres boligforening kunne blive ramt.

"Når man står i vand til knæene i sin bolig eller i sit kælderrum, så er det primære fokus naturligvis på at få vandet væk, og det er også det rigtige sted at starte", siger Sofie Marie Kristensen, som på det kraftigste opfordrer til, at man tager sine forholdsregler, når man rydder op efter oversvømmelsen. Det skyldes, at vandet kan have blandet sig med vand fra kloakken, som kan indeholde e-coli bakterier som man kan blive meget syg af.


Vær omhyggelig med oprydningsarbejdet

Når vandet er væk, og der er ryddet op, oplever Sofie Marie Kristensen ofte, at det kun er et spørgsmål om tid, før den næste udfordring står for døren.

"Ofte får beboerne kun fjernet det vand de kan se, og det kan betyde gode levevilkår for skimmelsvampe. Hvis man ikke sørger for at få tørret boligen godt nok efter en oversvømmelse, kan det betyde, at der udvikler sig skimmelsvamp både synligt og skjult”, forklarer Sofie Marie Kristensen.

Særligt den skjulte skimmelsvamp kan være svær at håndtere.

"Når en bygning bliver oversvømmet, trænger vand og dermed fugt ind alle steder, det er muligt. Det kan være bag beklædningsplader, op bag tapeter, ind mellem gipsplader eller ned under gulvbelægninger. Og her har affugtning samt ventilation af rumluft kun en yderst begrænset effekt, hvilket giver stor risiko for skjult skimmelvækst. Det skal boligejerne gerne undgå sker, for det kan være lidt af et detektivarbejde at finde frem til skjulte skimmelsvampeskader i bygninger - selv med de metoder vi har i dag", forklarer Sofie Marie Kristensen.

Faktaboks

Informer beboerne om, hvordan de forebygger vandskade

Det bedste er at være forberedt. Derfor er det en god idé at have et fælles beredskab, og at administratorer og boligforeninger oplyser alle i ejendommen om:

  • Aldrig at stille organisk materiale direkte på gulvet i kælderen, men i stedet opmagasinere på stålreoler eller plastpaller.
  • At pakke organisk materiale i plastkasser, som forhindrer, at der trænger vand igennem, i stedet for i de flyttekasser, som alt for ofte bruges til opmagasinering.
  • At konstruktionerne fremstår rå, dvs. uden plader og belægninger, da det er i disse lagdelte konstruktioner, hvor risiko for skjult vækst opstår.
  • At have styr på, hvem der skal kontaktes, hvis der kommer oversvømmelser eller vandskader, særligt hvis der er tale om en andelsforening eller lejelejlighed. Giv også gerne bemyndigelse til en person, som har nøgle til alle opmagasineringsrum, så de kan tømmes hurtigt, selvom nogle af beboerne fx er på ferie.
  • At have fastsat et økonomisk råderum til samme person, så man hurtigere kan reagere og få sat oprydning og affugtning i gang i rummene, hvilket mindsker risikoen for at stå med en kælder fyldt med skimmelsvamp.


Skaden er sket, hvad nu?

Ved vandskade i en kælder gælder det først og fremmest om at:

  • Fjerne inventar og at få ledt vandet ud af bygningen.
  • Bortskaffe organiske materialer, der er blevet våde
  • Sørge for at affugte området eller som et minimum ventilere kraftigt.
  • Bruge handsker ved mistanke om opfugtning med kloakvand. Brug også støvler og sørg for efterfølgende desinficering af de berørte områder.
  • Gipsplader der har været opfugtede bør skæres, hvor materialet har været i berøring med vand samt yderligere 0,2-0,3 m.
  • Konstruktioner der indeholder isolering bør ligeledes demonteres og bortskaffes, hvor isoleringen har været våd. Væv, filt, linoleum, parket og lignende materialer bør også fjernes.

Og så er det vigtigt at huske på, at vandskade ikke er ensbetydende med skimmel-vækst, men der er stor risiko for skjult vækst, hvis vandskader ikke håndteres hurtigt og korrekt. Det kan ofte være en fordel at få professionel hjælp, hvilket kan være med til at sikre, at vandskaden håndteres korrekt fra starten.

Vil du vide mere?

Teknologisk Institut udbyder en række spændende kurser inden for emnet: