3D-printet robotgriber i fødevaregodkendt nylon

Marel laver processeringsanlæg til fødevareindustrien, og for at øge effektiviteten og tilpasningsmulighederne i produktionen, samarbejder de med Teknologisk Institut omkring 3D-print af en række komponenter – heriblandt deres robotgribere.

Teknologisk Institut har leveret 3D-printede dele til Marel i snart fem år, og for to år siden blev robotgriberne en fast del af 3D-printproduktionen. Griberne, som printes i nylon, er i overensstemmelse med standarderne for fødevareindustrien, og de er en del af de procesanlæg, som Marel producerer til deres kunder. Her bliver de brugt på de robotarme, der griber fat om eksempelvis fileter, når de skal løftes af og på transportbåndet. Indledningsvis blev griberne produceret i meget små styktal på gennemsnitlig et sæt gribere om måneden. Men i takt med at griberne at har bevist deres værd, og fordelene er blevet tydelige, er produktionen øget markant.

​​ Lad os hjælpe dig med produktion af 3D-print

Designfrihed og fleksibilitet
Indledningsvis giver 3D-print en stor designfrihed i udviklingsfasen, men ved at 3D-printe robotgriberne opnår Marel samtidig en enorm fleksibilitet, da de har mulighed for at lave designændringer på griberne fra kunde til kunde, uden at det koster ekstra i fræseværktøj. Desuden kan Marel nøjes med at have en lille lagerbeholdning af griberne sammen med CAD-tegningerne, og så kan griberen 3D-printes på bestilling en leveringstid på ned til 3 dage - dermed reduceres lageromkostningerne.

Med 3D-print får vi en langt større frihed, da vi løbende kan optimere på designet og for eksempel samle flere funktioner i et emne. På den måde kan vi undgå samlinger og samtidig reducere den samlede vægt på emnet.

- Jens Dalgaard, Mekanisk Designer, Marel

I videoen herunder fortæller Jens Dalgaard mere om de muligheder, Marel får ud af at bruge 3D-print

Godkendt til fødevarebehandling
Som den eneste 3D-printproducent i Danmark lever Teknologisk Institut op til fødevarelovgivningen for 3D-print i både metal og nylon.

- Robotgriberne til Marel 3D-printes i nylon, og vores produktionsprocesser såvel som materialet er fuldstændig i overensstemmelse med fødevarelovgivningen. Det betyder, at vi har komplet sporbarhed gennem hele produktionsprocessen – fra pulver til færdigt produkt - og det samme gør sig gældende for vores 3D-printproduktion i metal, hvor vi printer i titanium og rustfrit stål til fødevareindustrien, fortæller Mads Østergaard, faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut.

Ud over den komplette sporbarhed opfylder 3D-printproduktion på Teknologisk Institut også reglerne for god fremstillingsskik, som bl.a. indebærer, at der ikke bruges giftige materialer eller bakteriefyldt værktøj i produktionen.

I forbindelse med overensstemmelseserklæringen er der endvidere lavet succesfulde migrationstest på de færdige produkter, som sikrer, at stoffer fra det 3D-printede produkt ikke vandrer over i fødevarerne, ligesom sensoriske tests har fastslået, at produkterne hverken afgiver duft og smag.
​ Læs mere om 3D-print og fødevarekontakt

Efterfølgende har Teknologisk Institut også udviklet metaldetekterbart nylon samt dyppeprocessen '3S' (Super Smooth Surface). Ved 3S behandles alle overflader af det 3D-printede emne - også indvendige kanaler. Behandlingen skaber en kemisk ændring af overfladen, som gør den ekstra glat og dermed rengøringsvenlig, mens dimensionerne, farven og styrken på emnet forbliver uændrede. Det metaldetekterbare nylon opnås gennem en forædlingsproces, hvor nylonpulveret blandes op med metal i det helt rette forhold, som gør det muligt at spore de 3D-printede nylondele i fødevareproduktionens metalscannere. Marel udtrykte oprindeligt behovet for disse materialer, som Teknologisk Institut så udviklede, og efterfølgende har Marel haft materialerne til test. Begge materialer er godkendt til fødevarekontakt.