Tips til at sætte komma
4 min.
Forestil dig en verden uden kommaer. En verden, hvor "vi skal spise børn" i stedet for: "vi skal spise, børn". Det er en verden, hvor sætningerne løber løbsk, og vi aldrig når frem til pointen. Men frygt ej! Kommaet er her for at redde os fra sproglig forvirring.
Kommaer er til for at gøre tekster skarpe og tydelige, men for mange kan det drille at sætte kommaerne korrekt, og det kan være forvirrende at huske kommareglerne. Hvis du også er blevet rusten i kommareglerne, så læs med og få tips, så du kan mestre kommaet og skabe klarhed i dit sprog.
I Danmark har to kommasystemer - nemlig grammatisk komma og nyt komma. Dog er det ikke længere Dansk Sprognævns anbefaling at følge reglerne i nyt kommasystemet (1), og da det også er langt de fleste i Danmark, der følger grammatisk kommareglerne, vil denne artikel komme med fif til at sætte det grammatiske komma korrekt.
Sådan sætter du kommaer
1. Brug kryds og bolle-metoden
Kryds sætter vi under grundled (subjekt), og bolle sætter vi under udsagnsled (verbum). På den måde er det lettere at se hovedsætninger og bisætninger.Reglen betyder, at når der er to sæt kryds og bolle, skal der være et komma imellem for at opdele sætningen.
Eksempel: Vi skal huske at købe karry, og Morten tager gurkemeje med.
2. Komma ved sideordnede hovedsætninger
Når to hovedsætninger bindes sammen med bindeord som f.eks. ”og”, ”men”, ”eller”, ”mens” og ”så”, sættes der komma foran bindeordet.
Eksempel: Vi gik en tur i parken, mens vi spiste en is.
Eksempel, hvor der ikke skal være komma: Vi gik en tur i parken og fik en is. Her er der ikke to sæt kryds og bolle, så der skal ikke sættes komma.
3. Komma ved indskudte sætninger
Indskudte sætninger giver ekstra information og adskilles med kommaer.
Eksempel: Hunden, som var meget legesyg, løb rundt i haven.
Eksempel, hvor der ikke skal være komma: Hunden var legesyg og løb rundt i haven.
4. Komma ved bisætninger
Bisætninger indledes ofte med ord som ”fordi”, ”hvis”, ”når” og ”selvom”. Bisætninger adskilles fra hovedsætningen med et komma.
Eksempel: Vi skal huske vores paraplyer, fordi det trækker op til regn.
Tips
- Husk: to sæt kryds og bolle = 1 komma.
- Læs højt: Når du læser din tekst højt, kan det være nemmere at finde frem til, hvor der naturligt skal være pauser. Det kan derfor være en hjælp til at finde de rette steder at sætte kommaer.
- Brug værktøjer: Der findes mange online værktøjer, der kan hjælpe dig med at tjekke din tegnsætning.
Kom på kursus: Vil du have kommareglerne helt under huden, kan du komme på kursus og blive bedre til at skrive og redigere egne og andres tekster .
Vil du vide mere?
Du kan lære mere om at sætte komma korrekt og skrive forståeligt på vores kurser:
Kilde 1: Kommunikation og Sprog: https://kommunikationogsprog.dk/nyheder/sprognaevn-dropper-nyt-komma