Analyse og prøvning af metaller
Det kan være en dyr fornøjelse at træffe de forkerte valg omkring materialer, legeringer og overfladebeskyttelse, hvis det fører til brud og kvalitetsproblemer. Derfor står vi på Teknologisk Institut klar til at hjælpe dig med rådgivning og indsigt omkring dine metalliske materialer. Vi råder over nogle af landets førende eksperter, som har dybdegående teknisk viden på området - og vi har alt det nødvendige udstyr til at lave test og analyser af såvel metaller som metallignende kompositter.