Kom i gang med C# programmering

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af C# Logo

Kom i gang med C# programmering

4 min.

C# er et effektivt objektorienteret programmeringssprog, som er bygget på programmet C og minder rigtig meget om Java. C# er udviklet af Microsoft og kører på .NET frameworket. C# kan bruges til at programmere Windows applikationer, XML web services, database applikationer m.m.

C# blev designet af et team ledet af danskeren Anders Hejlsberg og har i dag udviklet sig til en ny opdateret runtime kaldet .NET Core og version 12 af C#

Hvad er C#?

C# kører på .NET frameworket, hvilket gør det til et ideelt valg for udvikling af en bred vifte af applikationer. Det kombinerer principperne fra C++ og Java, hvilket gør det let for dem med kendskab til disse sprog at lære C#. Sproget understøtter moderne programmeringsparadigmer som objektorientering, hvilket gør det muligt at skrive en mere struktureret og genanvendelig kode.

Med C# kan du:

  • Udvikle webapplikationer (ASP.NET og web forms)
  • Windows Phone applikationer
  • Console applikationer
  • Windows GUI applikationer (Windows forms)
  • Computerspil

Hvad kræves for at komme i gang?

Hvis du gerne vil i gang med at udvikle i C#, kan du vælge mellem to gratis udviklingsmiljøer.

1. Du kan installere Visual Studio Community Edition 2019 (VS). Det kan installeres på Windows eller MAC og fylder godt 4-10 Gb, afhængig af, hvad du ønsker at udvikle. Til gengæld indeholder installationen alt, hvad du behøver til at udvikle i C#.

2. Alternativt kan du installere den langt mindre Visual Studio Code (VSC). Den kan installeres på alle de store platforme og fylder under 100 Mb. For at kunne foretage udvikling i C#, skal du også installere .NET Core SDK til den ønskede platform samt udvide Visual Studio Code med en extension, der logisk nok hedder C#. Når den er installeret, er du klar til at udvikle C# applikationer.


Lær om C#

Næste skridt er at lære selve sproget, samt hvordan samt hvordan du udvikler forskellige typer af applikationer.

Der findes mange C# ressourcer på nettet – herunder Microsofts egen, som indeholder både dokumentation, artikler og videoer. Der er også en masse bøger skrevet om C# - både på dansk og engelsk.

Nedenunder kan du finde to videoer, som viser, hvordan du nemt kan komme i gang med en simpel konsolapplikation i både Visual Studio og Visual Studio Code.

På Teknologisk Institut har vi ligeledes kurser i både grundlæggende og avanceret C# samt kurser i udvikling af forskellige server- og desktopapplikationer.

Videoguides



Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at lære C#, er der rigtig mange muligheder hos Teknologisk Institut. 

Udvalgte kurser i C#:

Se flere C# (sharp) kurser:

Kilder: Michell Cronberg, underviser ved Teknologisk Institut