Derfor skal du lære Python

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Billede af Python Logo

Derfor skal du lære Python

2 min.
Python er et af de hurtigst voksende programmeringssprog og er populært blandt både nybegyndere og garvede programmører. Mange store virksomheder benytter sig af Python, og flere kommer til. Karrieremæssigt giver det derfor god mening at lære, da det vil skabe nye muligheder både på din nuværende, men også fremtidige arbejdsplads. 

Men hvorfor er Python så populært? Her bliv klogere på grogrammeringsproget og få 5 gode grunde til, hvorfor Python er det mest fremadstormende sprog på programmeringsscenen.  

Hvad er Python?

Python er som en schweizerkniv inden for programmeringens verden – alsidig, kraftfuld og nem at bruge. Det er et populært programmeringssprog kendt for sin simple syntaks og læsevenlighed, hvilket gør det til et ideelt valg for både nybegyndere og erfarne udviklere. Python bruges i alt fra webudvikling og datavidenskab til kunstig intelligens og automatisering. Det store fællesskab og det rige udvalg af biblioteker betyder, at uanset hvilken opgave du står overfor, er der sandsynligvis allerede en Python-løsning klar til dig. Med Python kan du hurtigt omsætte dine ideer til virkelighed!

Er du stadig ikke overbevist? Så får du her 5 gode grunde til at få kompetencer inden for Python:

1. Enkel syntax og nemt at læse

Python er lettere at læse og skrive end mange andre programmeringssprog. Syntaxen er enkel, og koden minder om engelske sætninger. Det gør, at Python er nem at gå til, og du når hurtigt fra idé til prototype. Er du nybegynder, er Python et oplagt sprog at starte med.

2. Stort og stærkt fællesskab 

Indimellem har du brug for hjælp for at komme videre – det gælder erfarne programmører såvel som nybegyndere. Python er et open source-programmeringssprog med et stort og stærkt fællesskab, der er kendt for at have en meget aktiv brugerskare. Når problemerne opstår, er der derfor hjælp at hente! 

3. Fleksibelt og med omfattende biblioteker 

Python er platformsuafhængigt og arbejder nemt sammen med andre programmeringssprog. Sproget har ikke strenge regler for, hvordan du opbygger funktioner og løser problemer, og du har masser af gratis open source-frameworks og software til rådighed samt et omfattende antal biblioteker. 

Alt dette gør Python meget fleksibel og åbner op for mange anvendelsesmuligheder. 

4. Alsidighed og mange anvendelsesområder

Python er et meget alsidigt programmeringssprog, der kan bruges til en lang række opgaver. Det anvendes i webudvikling, dataanalyse, kunstig intelligens, maskinlæring, automatisering af opgaver, spiludvikling og meget mere. Denne alsidighed gør det til et værdifuldt værktøj og en efterspurgt kompetence i mange forskellige brancher.

5. Karrieremuligheder og efterspørgsel

Python er et af de mest efterspurgte programmeringssprog på arbejdsmarkedet i dag. Mange virksomheder - alt fra startups til store techgiganter - bruger Python til forskellige projekter. At have Python-kompetencer kan derfor forbedre dine karrieremuligheder betydeligt og åbne døre til job inden for softwareudvikling, data science, maskinlæring, automation og mange andre områder.

Vidste du at…

Python er udviklet og skrevet af den hollandske programmør Guido Van Rossum. Arbejdet på Python gik i gang i slut 1980’erne og startede som et hobbyprojekt, da Guido manglede noget at tage sig til over julen. 
Inspirationen til navnet kommer fra BBC’s kendte tv-show Monthy Python’s Flying Circus, som Guido er stor fan af. 

Guido var ansat hos Google fra 2005 til 2012, hvor han fortsatte med at videreudvikle sproget. Den kendte programmør har gennem karrieren også været forbi Dropbox og Microsoft.

Vil du vide mere?

Hos Teknologisk Institut tilbyder vi forskellige kurser i Python. Vi har kurser til dig, der gerne vil have en introduktion, men også til dig, der gerne vil dykke længere ned i de mere avancerede funktioner. 

Lær bl.a. at anvende Python i forbindelse med Data Science og udforsk Machine Learning og Deep Learning. Vores kurser foregår både fysisk, online og virtuelt, så du kan vælge det, der passer dig bedst!