Den nye Maskinforordning - og skærpede krav til brug af tredjepartsorganer
Teksten i den nye Maskinforordning er nu færdig og klar til Rådets formelle godkendelse i EU. Den endelige offentliggørelse forventes primo juli 2023 og ikrafttrædelse forventes fra januar 2027.
En konsekvens af den nye forordning er, at kravene om brug af et bemyndiget tredjepartsorgan (Notified Body) skærpes for visse typer af maskiner.
Herunder får du overskrifterne for ændringernes betydning for dig, der skal have dine maskiner typeafprøvet.
Det vi i dag kender som Maskindirektivets Bilag IV bliver til Bilag I i den nye Maskinforordning. Bilaget bliver delt op i Del A og B:
- Del A indeholder seks produkter, der skal typeafprøves, uagtet at der foreligger en C-standard for produktet.
- Del B indeholder øvrige produkter, hvor produktet enten skal typeafprøves af et bemyndiget organ eller følge en harmoniseret C-standard 1:1.
Herudover er det for produkter under både del A og del B muligt for fabrikanten at følge overensstemmelsesprocedurerne ”fuld kvalitetssikring" eller, som noget nyt i forhold til maskiner, at få foretaget en Enhedsverifikation - begge moduler involverer et bemyndiget organ.
Vi er specialister i Maskindirektivet
Enhedsverifikationen vælges ved enkeltstyks fremstilling og stiller lempeligere krav til dokumentationen end en typeafprøvning.
Eksempel på en maskine omfattet af obligatorisk tredjepartskontrol: Lifte til servicering af køretøjer
Eksempel på en maskine, hvor fabrikanten som i dag kan vælge at følge en harmoniseret standard 1:1 uden tredjepartskontrol
Ud over skærpede krav til brug af tredjepartsorganer kommer der med den nye Maskinforordning flere ændringer af krav, definitioner og muligheder - som for eksempel.:
- Væsentlig ændring af maskiner og maskinanlæg medfører krav om CE-mærkning
- Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav justeres
- Løftemaskiner
- Delmaskiner
- Digital brugsanvisning
Du er velkommen til at kontakte Frits Fynbo på mail ffy@teknologisk.dk for yderligere uddybning og afklaring.
Vores kurser i Maskindirektivet er allerede opdateret med de nye krav i Maskinforordningen, så du har mulighed for at forholde dig til de nye krav og muligheder allerede nu og være godt forberedt inden januar 2027.