Få gode råd til jobsamtalen | Sådan sikrer du dig jobbet
2 min.
At møde velforberedt op til en jobsamtale har stor betydning for om, man bliver ansat. Det er ikke nok bare at møde op til jobsamtalen og snakke lidt løst om vind og vejr. Din forberedelse er afgørende for dine chancer for et nyt job. Du skal derfor sørge for at være præsentabel og kommunikere med gennemslagskraft.
Sådan forbereder du dig til samtalen:
1. Undersøg virksomheden, du søger hos
Mange arbejdsgivere finder information om de kandidater, de skal have til samtale via f.eks. LinkedIn og Facebook. Derfor er det vigtigt, at du er mindst lige så godt forberedt den anden vej rundt. Læs derfor op på virksomhedens historie, mission, værdier og nyheder. Hvilke udfordringer står virksomheden overfor, hvordan ser branchen ud, markedet, konkurrenterne mm.? Sæt dig ind i virksomhedens udfordringer og potentiale, så du kan sætte dine kompetencer i fokus i forhold til disse. Så kan du nemlig svare skarpt på, hvad netop du kan bidrage med.
2. Forbered dine svar
Tænk over de spørgsmål, du sandsynligvis vil blive stillet og forbered dig på, hvad du vil svare. Øv dig på at besvare spørgsmål som "Fortæl om dig selv", "Hvad er dine styrker og svagheder?" og "Hvorfor vil du arbejde jer?". Brug konkrete eksempler fra dine erfaringer for at underbygge dine svar.
3. Hav spørgsmål klar
Det er en god idé at forberede nogle spørgsmål til virksomheden for at finde ud af om, du passer ind i stillingen. En jobsamtale er ikke kun en mulighed for virksomheden til at lære dig at kende, men også for dig til at lære mere om virksomheden. Det sender også et signal til arbejdsgiveren om, at du er interesseret i deres virksomhed. Stil f.eks. spørgsmål til arbejdsopgaver, lederskab og arbejdsform. Når du stiller kvalificerede spørgsmål, afspejler du din faglighed og engagement, og det hjælper dig med at afgøre, om det er det rette sted for dig.
4. Din motivation og personlig er vigtig
Arbejdsgivere vurderer i høj grad jobkandidater ud fra hvem, der personlighedsmæssigt vil passe bedst ind i arbejdsmiljøet og teamet. Derfor er det vigtigt, at du præsenterer dig fra din bedste side, men samtidig ikke lægger låg på personlige svagheder eller udfordringer. Det viser nemlig, at du er reflekterende og har fokus på udvikling, omstilling og forandring.
Din gennemslagskraft er vigtig
Når du udtrykker dig klart og præcist, trænger dine budskaber igennem til jobsamtalen. Virksomheder har ofte flere til samtale, og din gennemslagskraft kan derfor være afgørende for om, du er den kandidat, der vælges. Det er derfor vigtigt, at du er konstruktiv i din kommunikation og samtidig afspejler dine personlige egenskaber.
Vil du vide mere?
På teknologisk Institut har vi forskellige kurser, der kan styrke dine kommunikative kompetencer, så du kan lære at brænde endnu mere igennem til en jobsamtale. Ved at deltage på et kursus kan du f.eks. få kompetencer til at øge din gennemslagskraft og dit selvværd, så du kan stå stærkere både privat og professionelt.