Design Thinking - Metoder og værktøjer
Vælg side
På Teknologisk Institut anvender vi ”Double Diamond”-modellen som overordnet model, når vi arbejder med Design Thinking.
Dobbelt Diamond er en procesmodel og en overskuelig måde at strukturere dit kreative arbejde på. Modellen er særligt egnet til at strukturere udviklingsforløb i forhold til eksternt samarbejde og brugerinddragelse i udviklingen af løsninger.
Kort fortalt består modellen af to blokke: problemdiamanten og løsningsdiamanten. Disse blokke er yderligere delt op i en åben og lukket tilgang (mindset).
Double Diamond består af fire faser: Discover, Define, Develop og Deliver – og hver enkelt fase har sin egen værktøjskasse med relevante metoder, teknikker og tilgange, som passer til netop den fase.
DISCOVER I discover-fasen finder du ud af alt, hvad du kan om emnet. Både ved at tale med rigtige mennesker og ved at undersøge problemet via internettet og andre kilder. Du undersøger, udforsker og forstår med henblik på at identificere og kortlægge et problem, et brugerbehov eller en teknologisk muligheds omfang og karakter. | |
DEFINE I define-fasen udtager du de vigtigste indsigter fra discover fasen, og du finder ud af og afgrænser præcist det problem, du gerne vil løse inden for dit område. Du finder de behov, som giver mest gevinst, hvis de bliver løst. | |
DEVELOP I develop-fasen udvikler du idéer baseret på den indsamlede viden fra fase 1 og det specifikke spørgsmål/fokusområde fra fase 2. Det handler her om at få så stor bredde på sine idéer som muligt. | |
DELIVER I deliver-fasen evaluerer, tester og får du feedback på de mest realiserbare ideer med henblik på at færdiggøre konceptet, produktet eller servicen til endelig produktion og lancering. |
Sådan kommer du i gang
- Få et skræddersyet udviklingsforløb med udgangspunkt i Design Sprint-metoden.
- Tilmeld dig kurset "Design Thinking workshop".
- Kontakt Carsten Christiansen på cc@teknologisk.dk eller 7220 3024 og få en snak om de behov og udfordringer, du og din organisation står med.
- Modtag nyheder om innovation, idéudvikling og forretningsudvikling.