Dokumentation af byggevarer - ordforklaring
Her kan du se hvad de forskellige termer og forkortelser dækker over. Listen er i alfabetisk orden.
AdCos
Administrative Cooperation Groups / Samarbejdsgrupper for markedsovervågning af CPR. Medlemmerne af AdCogrupperne udpeges af medlemsstaterne, og repræsenterer de nationale myndigheder med kompetence inden for markedsovervågning i en given sektor.
Annex ZA
Anneks ZA er et informativt anneks i de harmoniserede standarder, som angiver hvilke krav der gælder for deklarering af byggevarens ydeevner.
AVCP
System of Assessment and Verification of Constancy of Performance / system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans. Der anvendes fem forskellige systemer, som betegnes: 1+, 1, 2+, 3 og 4.
Bemyndiget repræsentant
Enhver i EU etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver.
Byggevare
Dit produkt eller system er en byggevare - i byggevareforordningens (CPR) forstand - når den fremstilles og bringes i omsætning med henblik på, at den skal indgå varigt i et byggeri eller dele heraf, samt når byggevarens ydeevne har indflydelse på byggeriets ydeevne for så vidt angår de grundlæggende krav til byggeriet.
CE
CE er en forkortelse for Conformité Européenne / den europæiske konformitetskomiteen. CE-mærkningen udgør selve CE-mærket og et resumé af oplysningerne i DoP’en.
CEN
Comité Européen de Normalisation / European committee for standardization / Den Europæiske organisation for standardisering.
CPR
Construction Products Regulation / byggevareforordningen (EU no. 305/2011). CPR kan fremsøges på www.eurlex.europa.eu
Delegerede retsakter
Delegerede retsakter benyttes til at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt.
Direktiv
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Distributør
Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, som gør en byggevare tilgængelig på markedet. Dvs. alle forhandlere, grossister og lignende, som køber og sælger byggevarer indenfor EU/EØS.
DoP
Declaration of Performance / Ydeevnedeklaration. DoP’en er grundlaget for CE—mærket. DoP’en indeholder alle oplysninger om fabrikanten, byggevaren og dens ydeevne, mens CEmærket indeholder et resumé.
DS
Dansk standard, som står for at implementere de europæiske standarder, og i visse tilfælde oversætter DS de europæiske standarder til dansk. Den danske oversættelse har betegnelsen DS/EN.
EAD
European Assessment Document / Europæisk vurderingsdokument. EAD’ere er juridisk ligestillet med harmoniserede standarder (hEN). Med afsæt i en EAD udstedes en ETA for den specifikke byggevare eller byggesystem, før fabrikanten må CE-mærke sin byggevare, såfremt der ikke findes en hEN.
EOTA
European Organisation for Technical Assessment. Den Europæiske Organisation for Teknisk vurdering.
ETA
European Technical Assessment / Europæisk Teknisk Vurdering. ETA’er er frivillige og kan udstedes for specifikke produkter eller byggesystemer fra en specifik fabrikant, hvis produktet/byggesystemet ikke er omfattet af en harmoniseret standard. ETA’en danner grundlag for, at fabrikanten kan CE mærke byggevaren, og udstedes på grundlag af en EAD.
EU
Den Europæiske Union er en økonomisk og politisk union med 28 medlemsstater, der alle er beliggende i Europa, med en samlet befolkning på mere end 510 millioner indbyggere.
EØS
Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde. EØS-aftalen omfatter i dag Island, Norge og Liechtenstein, som gør det muligt for de tre lande at være en del af EU’s indre marked.
Fabrikant
Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en byggevare eller får en sådan vare konstrueret eller fremstillet og markedsfører denne vare under sit navn eller mærke.
Forordning
En forordning er en EU-retsakt, altså en slags EU-lov. En forordning er (modsat et direktiv) direkte anvendelig i medlemsstaterne. Det betyder, at den er gældende i EU's medlemslande uden først at skulle indarbejdes i medlemslandenes lovgivning.
FPC
Factory Production Control / Fabriksproduktionskontrol. For at kunne CE-mærke en byggevare, skal fabrikanten have en fabriksproduktionskontrol. FPC’en skal certificeres af et notificeret organ (NB) ved AVCP-system 1+, 1 og 2+.
GNB-CPR
Group of Notified Bodies Construction Product Regulation
Koordineringsforum for Notificerede Organer under byggevareforordningen.
hEN / EN
Harmonised European standard / Harmoniseret Europæisk Standard. I referencen til en standard er EN anført foran standardens nummer og udgivelsesdato. DS/EN refererer til Dansk Standards danske oversættelse af standarden.
Importør
Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og som bringer en byggevare fra et tredjeland i omsætning på EUmarkedet.
ITC
Initial Type Calculation - Indledende beregning.
ITT
Initial Type Testing - Førstegangsprøvning.
MSA
Market Surveillance Activities - Markedsovervågningsaktiviteter.
NANDO
New Approach Notified and Designated Organisations Information System. NANDO er navnet på Europakommissionens hjemmeside / informationssystem, hvor notificerede organer (NB) kan fremsøges.
NB
Notified Body - Notificeret Organ. Notificerede organer i EU kan fremsøges på NANDO
NPD
No Performance Determined / Ingen ydeevne fastlagt. NPD ses I ydeevnedeklarationer og CE-mærkninger, når der ikke er fastlagt en ydeevne.
OJ / OJEU
The Official Journal of the European Union / EU-tidende. Harmoniserede standarder er først gældende, når de er annonceret i EU-tidende.
PCP
Product Contact Points for construction / Kontaktpunkt for byggevarer.
REACH
The EU Chemicals Regulation on Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals / EU-forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EU no. 1907/2006).
SCC
Standing Committee for Construction - Det stående Byggeudvalg.
STD
Specific Technical Documentation - Specifik teknisk dokumentation.
TAB
Technical Assessment Body / Teknisk vurderingsorgan. Det er TAB’er, som udsteder ETA’er for et konkret produkt. ETADanmark er medlem af EOTA og teknisk vurderingsorgan i Danmark.