Dokumentation af byggevarer
Hvem har ansvaret, når byggevarer skal dokumenteres? Et spørgsmål, som kan være ganske vanskeligt at besvare.
Helt overordnet handler det om at opføre sunde og sikre bygninger. Lovgivningen for byggevarer i dag, er fælles europæisk lovgivning og siden 2013 har EU's Byggevareforordning (CPR) været direkte bindende lov i Danmark - og i hele EU og flere europæiske lande uden for EU. Byggevareforordningen skal hjælpe til, at byggevarer kan handles frit i det indre marked.
Dykker vi ned i Byggevareforordningen er noget af det den omhandler:
- At byggevarer skal deklareres efter harmoniserede standarder og Europæiske Tekniske Vurderinger.
- At der skal udarbejdes en ydeevnedeklaration for hver byggevare, og at den skal følge med produktet
- At der for alle byggevarer bliver fastlagt og fulgt et system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans. Disse systemer kan fx omfatte certificering og laboratorieprøvning.
- At byggevarer skal CE-mærkes som tegn på, at de opfylder den europæiske lovgivning.
Nedenfor finder du en række tegnefilm, som er udarbejdet i projektet "Effektiv formidling af dokumentation af byggevarer - via web-baserede tegnefilm", støttet af Grundejernes Investeringsfond. Med i projektet var Danske Byggecentre, We Think Nordic, ETA Danmark, DI Byg, BUILD/AAU og Teknologisk Institut (projektleder).
Se vidoerne og lær mere om dokumentation af byggevarer