Dokumenteret klimapåvirkning validerer bælgfrugtsbaseret forretningsmodel

Asger Munch Smidt-Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 77.

Protabeans case

Dokumenteret klimapåvirkning validerer bælgfrugtsbaseret forretningsmodel

For Protabeans, en innovativ virksomhed, der producerer proteinrige produkter baseret på bælgfrugter, var det vigtigt at få præcise data om klimaaftrykket af deres fababønneproteinpulver. Teknologisk Institut blev valgt som partner til at udføre denne omfattende beregning af klimaaftrykket.

Protabeans ønskede at dokumentere og kommunikere deres mindre belastende produktion af fababønneproteinpulver til både investorer og kunder. Teknologisk Institut udførte derfor en detaljeret analyse af klimaaftrykket for hele produktionskæden – fra dyrkning af fababønner til fremstilling af proteinpulver og emballering – med en "vugge-til-fabriksport"-tilgang.

Indsamling af data

Dataindsamlingen i denne case havde et særligt fokus på at sikre præcise og relevante data for en ny produktionsopsætning under opskalering. Der blev lagt stor vægt på at skabe et solidt grundlag for at vurdere, hvordan fremtidige optimeringer kunne bidrage til at reducere CO2-udledningen.

Formålet med dataindsamlingen og den efterfølgende analyse var derfor at validere procespotentialet, før der blev investeret yderligere i opskaleringen.

Er produkterne mere klimavenlige end alternativerne?

Den udførte carbon footprint-analyse giver et klart billede af deres fababønneproteinpulvers klimaaftryk, hvilket giver dem et konkret datagrundlag til at vurdere, hvordan deres produkter står i forhold til alternative produkter. 

  • Analysen dokumenterer et konkret CO2-aftryk pr. kilogram produceret proteinpulver, som Protabeans nu kan bruge til at vurdere, hvordan deres produktion står i forhold til både plantebaserede og animalske proteiner, udtaler Asger Munch Smidt-Jensen, specialist i bæredygtig fødevareproduktion hos Teknologisk Institut.

Et værdifuldt redskab til intern og ekstern brug

Resultatet giver ProtaBeans en mulighed for at positionere sig som en klimavenlig aktør i fødevareindustrien — en væsentlig konkurrencemæssig fordel i en tid, hvor miljømæssig bæredygtighed er en central prioritet for både forbrugere og investorer.

Den udførte analyse kan desuden fungere som grundlag for en mere omfattende komparativ LCA-analyse, der kan valideres af eksterne interessenter. Den offentlige rapport styrker ProtaBeans' indsats over for investorer, interessenter og potentielle kunder, samtidig med at den understøtter fremtidig klimamærkning. Dette kan bidrage til at øge bevidstheden om engagementet i miljømæssig bæredygtighed og forbedre deres position i markedet.

Langsigtet beslutningsgrundlag

Analysen af klimapåvirkningen har givet dokumentation, der understøtter beslutningsprocesserne. Ved at identificere klimaaftryks-hotspots i produktionen, giver resultaterne et solidt grundlag for fremtidige forbedringer. Dette kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen og investere i mere bæredygtige løsninger. Samtidig vil det hjælpe med at optimere både omkostninger og klimaaftryk på længere sigt.

Hvad er næste skridt?

Med carbon footprint-analysen som grundlag har Protabeans nu et klart billede af deres klimapåvirkning og kan tage målrettede skridt mod yderligere optimering af deres produktionsprocesser. 

Teknologisk Institut har ikke kun leveret dokumentation, men også givet os indsigt i, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk og samtidig forbedre effektiviteten i produktionen. Den offentlige udgave af rapporten giver os et stærkt udgangspunkt for fremover at kommunikere vores klimavenlige arbejde videre til både investorer og kunder. Det er vigtigt, da mange store virksomheder nu stiller krav om bæredygtighedsdata fra leverandører og partnere på grund af nye EU-regler.

Stig Nyrup Pedersen fra Protabeans

 

Carbon footprint-analysen er udført i samarbejde mellem Teknologisk Institut og ProtaBeans baseret på principperne for LCA som beskrevet i DS/EN ISO-standard 14044:2006/A1:2018.

 

3 hurtige om beregning af klimapåvirkning til ekstern brug

  • Hvis man vil bruge sin klimaberegning til ekstern markedsføring, skal denne ifølge lovgivning 3. parts valideres. Denne øger troværdigheden af virksomheders bæredygtighedsdata, da den uafhængige vurdering bekræfter, at beregningerne er præcise og pålidelige.
  • Når data bliver valideret af en tredjepart, kan virksomheder lettere kommunikere deres bæredygtighedsindsats til eksterne interessenter, såsom investorer, kunder og regulatorer, og sikre større tillid.
  • 3. parts validerede data giver en solid basis for klimamærkning og certificering, som gør det lettere at markedsføre virksomheders produkter som mere klimavenlige.