Drop ”machokulturen” og tag støv på arbejdspladsen alvorligt

Arbejdstilsynet udstedte over 500 strakspåbud i første halvdel af 2022 til bygge- og anlægsvirksomheder, der ikke beskytter medarbejderne tilstrækkeligt mod støv. Problemerne med støv kan oftest forklares med manglende praktiske tiltag. Men også kulturen på arbejdspladsen spiller ind. Det viser erfaringer fra Teknologisk Institut, der oplever en stigende interesse i at få styr på støvproblemerne.

Skærpet tilsyn med støv på arbejdspladsen

Arbejdstilsynet havde i 2022 ekstra fokus på støv på arbejdspladsen og fører derfor skærpet tilsyn med virksomhederne. Det førte til over 500 strakspåbud i første halvår af 2022 til bygge- og anlægsvirksomheder, der ikke beskytter medarbejderne tilstrækkeligt.

– På Teknologisk Institut mærker vi en stigende interesse fra virksomhederne i at få styr på støvproblemerne. Alt andet lige er det billigere for virksomheden og bedre for sundheden at afhjælpe støvproblemerne frem for at få et strakspåbud, som kan føre til bøder og dyre produktionsstop, fortæller seniorkonsulent Thomas Nørregaard Jensen.

Thomas Nørregaard Jensen er en af de 20 renluft-specialister på Teknologisk Institut, der både hjælper teknologileverandører med at udvikle renluftløsninger og virksomheder med at komme udfordringerne med støv i arbejdsmiljøet til livs.

– Vi har et ben i hver lejr, og det er en styrke. Vi kender til de udfordringer, som virksomhederne står med, fordi vi jævnligt er ude i marken for at dokumentere dem. Det hjælper os i arbejdet med at udvikle renluft-løsninger. Og fordi vi kender markedet for renluft-teknologi, bruger vi den viden, når vi rådgiver og sparrer med de virksomheder, der står med støvudfordringer.

Støv koster liv, men bliver sjældent anmeldt

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet er luftvejsbelastninger som følge af støv det mest udbredte arbejdsmiljøproblem efter faldulykker og udstyrsrelaterede ulykker. Til gengæld afspejler det sig ikke i antallet af anmeldelser, som Arbejdstilsynet får.

– Desværre er det ikke så overraskende, at støvproblemer alt for sjældent bliver anmeldt. Det hænger sammen med, at faldulykker sker akut, og skaden er synlig. Det samme gælder ikke for støv. Støv kan være nærmest usynligt, og skaden udvikler sig løbende. Men skadevirkningerne koster liv over tid, og derfor skal støv på arbejdspladsen tages alvorligt, siger Thomas Nørregaard Jensen.

Især de ultrafine partikler, der sætter sig dybt i lungevævet, fører til langvarige betændelsestilstande, som igen kan føre til både kræft, hjerte-kar-sygdomme og KOL.

Traditionelle støvmålinger bør altid suppleres med kontinuerte støvmålinger

Netop fordi støv er usynligt, kan det være en god investering at få kortlagt, hvor støvproblemerne opstår og ikke mindst hvornår.

– Med traditionelle målemetoder kan vi måle, om grænseværdierne overholdes, men det giver ikke nødvendigvis information, om hvilke processer der skaber støvproblemer, eller hvornår problemerne opstår. Hvis støvet fra en maskine eller arbejdsproces topper én time om dagen, så afspejles det ikke i den gennemsnitlige støvforurening, som er det, grænseværdierne typisk baseres på. Derfor kan kontinuerte støvmålinger give vigtig information om, hvornår på dagen de forskellige kilder til støvforurening topper, så der kan sættes ind med nødvendige tiltag overfor de mest støvende processer.

De typiske udfordringer og kendetegn

Ud fra mange års erfaring med måling og rådgivning om støvudfordringer på danske arbejdspladser fremhæver Thomas Nørregaard følgende årsager og kendetegn ved støvproblemer på arbejdspladserne:

1. Støvforurening varierer over tid – også ved de enkelte trin i en arbejdsproces
Derfor er det vigtigt at vide, hvornår på dagen de forskellige kilder til støvforurening topper.

2.  Lækageproblemer
Selv en mindre lækage i et filter eller rørføring kan give anledning til væsentlige støvproblemer.

3. Mistrivsel og sygedage kan være tegn på støv
Støvproblemer kan være usynlige. Måske kan de aflæses indirekte i tegn på mistrivsel og i antallet af sygedage.

4. Dårlige vaner har indflydelse på støvniveauet
Teknologiske løsninger er ikke alt. Individuelle rutiner og dårlige vaner kan føre til øget støvforurening.

5. ”Machokultur” kan hæmme indsatsen mod støvforurening
Støv har ikke altid været noget, man gik op i. Kulturen på arbejdspladsen har indflydelse på, om problemerne tages alvorligt.

Se også:

Læs mere om Arbejdstilsynets særlig tilsynsindsats her.

Læs branchevejledningen om støv på arbejdspladsen fra Branchefællesskab for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg.

Få dokumentation og rådgivning om støv i arbejdsmiljøet.