Facts om linolie og linoliemaling - Gulning
Vælg side
Linoliens gulning
Linoliens og linoliemalingers gulning afhænger af linoliens henholdsvis linoliemalingens sammensætning og forarbejdning, samt af påvirkning af luftens ilt og solens UV-lys efter påføring.
Linolie gulner, når den udsættes for ilt. Linolien afbleges til gengæld af solens UV-lys.
Ved at opvarme linolien samtidigt med at der tilføres ilt, vil linoliemalingen gulne mindre efter ophærdning
Lyse farver vil blive gullige, hvis de ikke udsættes for sollys. Ved mørke farver kan gulningen ikke ses.
Malinger med linolie i vand-emulsion, som oftest anvendes til vægmaling indendørs, vil oftest kun gulne lidt. Dette skyldes dels, at disse malinger indeholder mere farvepigment, og dels at vand-emulsionen nedsætter gulningen. Disse malinger vil gulne indenfor nogle få dage og derefter bevare næsten den samme gullige farve. Gulningen i denne type linoliemalinger vil kun kunne bemærkes i helt lyse farver.