Facts om linolie og linoliemaling - Tekniske egenskaber

Forskellige linoliers tekniske egenskaber ved udendørs anvendelse

Linoliens forarbejdning har stor indflydelse på linoliens tekniske egenskaber.
Varmebehandlingen af linolien påvirker linoliens:

• Hygroskopiske tendenser, de nedsættes.
• Vanddiffusion, den mindskes.
• Slidstyrke, den øges.
• Levetid, kan gøres mere optimal.
• Gulningstendenser, kan gøres mere optimal.
• Indtrængningsevne, kan gøres mere optimal.
• Hærdeegenskaber, kan gøres mere optimal.

Rå linolie, dvs. koldpresset og varmpresset linolie, er hygroskopisk, dvs. at olien selv er istand til at optage og afgive fugt. Dette bevirker, når olien anvendes til grunding på træet, at fugtvandringen i træet er større end hvis olien er forarbejdet. Ved anvendelse til maling bevirker oliens hydrofile tendenser, at malingen ved vandpåvirkning danner blærer.

Rå koldpresset linolie er den mest diffusionsåbne og mest hygroskopiske, samtidigt med at denne olie forvitrer hurtigere end de andre olier. Dens evne til at trænge ind i træet er middelmådig sammenlignet med hvilken indtrængningshastighed, der kan opnås ved en forarbejdning af linolien.

Linoliefernis opvarmes oftest til mellem 100-150°C i flere timer, hvor der samtidigt tilføres ilt. Denne olie er mere diffusionslukket, mindre hygroskopisk og har bedre slidstyrke end en koldpresset olie. Linoliefernis trænger langsommere ind i træet end koldpresset linolie.

Standolie fremstilles ved at opvarme olien til en temperatur på typisk mellem 200 300°C uden indblæsning af ilt. Denne olie er den mindst hygroskopiske olie, mest diffusionslukkede og slidstærke. Standolie er meget tykflydende og langsom hærdende. Den anvendes derfor sjældent alene som bindemiddel til fremstilling af maling. I linoliemaling udgør denne olie normalt 5-10% af olieindholdet. På grund af at denne linolie er så tykflydende, trænger den langsomt ind i træet.