Fremtidens spildevandsbehandling: Nye teknologier og udfordringer

Spildevandsbehandling spiller en helt essentiel rolle for renheden af det vand, der ledes ud i det danske vandmiljø. Samtidig er det en sektor, der er udfordret af miljøfremmede stoffer og nye lovgivningskrav. ”Fremtidens spildevandsbehandling”, en ny rapport fra Teknologisk Institut, kaster lys over den teknologiske udvikling inden for spildevandsbehandling i Danmark og de udfordringer, som de danske renseanlæg står overfor.

Download rapporten her:

Teknologisk udvikling på spildevandsområdet

Rapporten viser, at den teknologiske udvikling inden for spildevandsrensning er i fuld sving. Der er identificeret over 2.000 aktive patenter eller afventende patentansøgninger inden for teknologi til vandrensning. Den teknologiske udvikling har især taget fart de seneste ti år, og det er særligt Østasien, der fører an med Kina og Sydkorea i front.

Innovationen inden for renseteknologier til vand og spildevand dækker over en række forskellige typer teknologier. Det er altså ikke en enkelt teknologi, der dominerer udviklingen, men derimod en række forskellige teknologityper, der udvikles sideløbende.

Udfordringer for danske renseanlæg

Rapporten kortlægger også de danske renseanlægs aktuelle fokusområder og udfordringer. Her er det især tungmetaller og perfluorerede forbindelser (PFAS), der er i fokus.

Mange renseanlæg forventer, at der i fremtiden skal indføres et fjerde rensetrin til rensning af spildevand. Men undersøgelsen viser, at langt de fleste af de adspurgte renseanlæg endnu ikke har påbegyndt nogen indsats hen imod fjerdebehandling af spildevand. Den største hæmsko for, at flere renseanlæg tager tiltag til et fjerde rensetrin, er de uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling.

Der er brug for, at alle gode kræfter, politisk og i erhvervslivet, står sammen for at sikre den danske vandressource for fremtiden, og faciliterer, at danske teknologier på vandområdet i endnu højere grad kommer ud og gør en forskel på de globale markeder. Sune Dowler Nygaard, direktør, Teknologisk Institut

Nye teknologier til slambehandling

En del af rapporten fokuserer på behandlingen af slam, som er et biprodukt af spildevandsrensningen. Rapporten fremhæver tre alternative termiske teknologier til slamhåndtering: monoforbrænding, pyrolyse og hydrotermisk kondensering (HTL). Disse teknologier er udvalgt på baggrund af deres markedsmæssige modenhed, evne til at genbruge fosfor og minimere drivhusgasudledningen.

Fremtidens spildevandsbehandling

Rapporten peger på, at der er brug for klarere rammevilkår for brugen af nye slambehandlingsteknologier og bedre metoder til at måle, om det er lykkedes at komme af med de miljøfremmede stoffer.

Samtidig er der brug for mere viden og kompetenceudvikling inden for området, ligesom der er behov for øget samarbejde mellem renseanlæggene, myndighederne og private rådgivere.

Fremtidens spildevandsbehandling kræver altså både teknologisk innovation, lovgivningsmæssig klarhed og øget samarbejde for at sikre rent vand og en bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer.

Rapportens vigtigste konklusioner

• Den teknologiske udvikling inden for spildevandsrensning er i fuld sving med over 2.000 aktive patenter eller afventende patentansøgninger inden for teknologi til vandrensning.
• Østasien, især Kina og Sydkorea, fører an i den teknologiske udvikling inden for spildevandsbehandling.
• Der er ikke en enkelt teknologi, der dominerer udviklingen, men flere forskellige teknologityper, der udvikles sideløbende.
• Tungmetaller og perfluorerede forbindelser (PFAS) er i fokus hos de danske renseanlæg.
• Langt de fleste danske renseanlæg har endnu ikke påbegyndt nogen indsats hen imod et fjerde rensetrin til rensning af spildevand.
• Uklare lovmæssige krav til spildevandsbehandling er den største hæmsko for implementeringen af et fjerde rensetrin.
• Tre alternative termiske teknologier til slamhåndtering er fremhævet: monoforbrænding, pyrolyse og hydrotermisk kondensering (HTL).
• Der er brug for klarere rammevilkår for brugen af nye slambehandlingsteknologier og bedre metoder til at måle, om det er lykkedes at komme af med de miljøfremmede stoffer.
• Der er behov for mere viden og kompetenceudvikling inden for området, samt øget samarbejde mellem renseanlæggene, myndighederne og private rådgivere.