Godkendte bundfældningstanke

Inge  Faldager

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 96.

Godkendte bundfældningstanke

Godkendte bundfældningstanke

15. januar 2016 blev der indført nye regler/krav for bundfældningstanke i Danmark. Reglerne står i den nye Spildevandsbekendtgørelse Bek. 726 af 01.06.2016

Om bundfældningstanke står der:

§ 30. Stiller tilladelsesmyndigheden i en spildevandstilladelse eller ved meddelelse af påbud, jf. lovens §§ 19 og 20 samt §§ 28 og 30, krav om etablering af bundfældningstank, skal myndigheden stille følgende vilkår:

1) Bundfældningstanken skal kunne tilbageholde bundfældeligt stof og flydestof.

2) Bundfældningstanken skal være placeret således, at tømning af alle kamre kan foregå fra terræn.

3) Bundfældningstanken skal være CE-mærket, jf. bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, og udført i overensstemmelse med alle kravene i DS/EN 12566-1 »Små spildevandsanlæg op til 50 PE - præfabrikerede septiktanke« og DS/EN 12566-4 »Små spildevandsanlæg op til 50 PE – Septiktanke – Præfabrikerede sæt til samling på stedet« med følgende tilføjelser:

a) Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN 12566-1 Annex B, må maksimum være 5 g.

b) Bundfældningstankens styrke, jf. DS/EN 12566-1 Annex D, skal svare til en jorddækning på 1,5 meter over udløbet og samtidig et grundvandsspejl i terræn.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for bundfældningstanke, som er en integreret del af et minirenseanlæg.

Det der er vigtigt er at:

  • Bundfældningstanken skal være CE-mærket
  • Alle kravene i den europæiske standard for bundfældningstanke skal være opfyldt
  • Ved den hydrauliske prøvningen i forbindelse med CE-mærket må udslippet max være 5 gram
  • Ved styrketesten i forbindelse med CE-mærkningen skal styrken være så stor, at tanken kan klare en jorddækning over udløbet på 1,5 meter og samtidig grundvand i terræn
  • Alle kamre skal kunne tømmes fra terræn

Vores tidligere danske krav omfattede, at alle krav i standarden skulle være opfyldt samt krav til højden af skillevæggene i tanken, større opføringsrør m.v. Disse krav er ikke længere gældende.

Hvordan kan man kontrollere, at CE-mærkede bundfældningstanke opfylder danske krav?

CE-mærkningen udføres af fabrikanten, men bundfældningstanke skal være testet på et godkendt prøvningsinstitut. CE-mærkningen gælder ikke alle krav i standarden. For at kunne CE-mærke skal der foreligge dokumentation for:

  • Hydraulist effektivitet
  • Tæthed
  • Styrke
  • Holdbarhed
  • Brandmodstandsdygtighed
  • Afgivelse af farlige stoffet

Kravene til dimensioner på indløb/udløb, T-stykke på udløb, adgang til alle kamre i forbindelse med slamtømning samt dimensioner på opføringsrør bliver ikke kontrolleret i forbindelse med CE-mærkningen. Man skal altså selv kontrollere, om disse krav er opfyldt på et nyt produkt.

Den hydrauliske prøvning

Den er en del af CE-mærkningen, og resultatet står i den overensstemmelseserklæring (DoP), der følger med bundfældningstanke. Her er det kun tanke, der har et udslip på 5 gram eller mindre, der kan anvendes i Danmark.

Stærke bundfældningstanke

Det krav som er sværest at opfylde ved udenlandske tanke er styrkekravet. Langt de fleste udenlandske tanke er styrkeprøvet ved en ”pit-test”. Her sættes tanken ned i et stort hul i jorden støbt i beton. Hullet fyldes op med grus og fabrikanten angiver selv, hvor stor jorddækningen over tanken skal være. Langt de fleste tanke er prøvet med en jorddækning på ca. 0,5 meter over tanken. Efterfølgende fyldes der vand i hullet og fabrikanten deklarerer så, hvor højt grundvandet må stå over bunden af tanken.

Så, hvis man vil bruge en udenlandsk tank i Danmark, er det altså nødvendigt at nærlæse fabrikantens deklaration (det DoP-dokument, der skal følge tanken) for at, hvor meget tanken han holde til.

Der findes andre styrkeprøvningsmetoder, og i standarden er det angivet, at fabrikanten skal omsætte dem i en deklaration til en maximal tilladelig jorddækning, samt en tilladelig grundvandshøjde over bund af tank. Men det er meget sjældent disse oplysninger et tilgængelige i DoPen

Jorddækning

De tanke, som var godkendt efter de tidligere danske bestemmelser, og har været anvendt siden 2012, opfylde alle de nye krav til bundfældningstanke.

Liste over bundfældningstanke, der opfylder de nye krav i spildevandsbekendtgørelsen

  • KWH-Pipe. Type Wehoseptic, 5 PE - 30 PE
  • Uponor. Type bundfældningstank 2 m3, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation)
  • Wavin. Type 3-kammer 2 m3 lav model, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) 
  • Wavin. Type Labko - Sako, 10 PE, 15 PE, 25 PE og 30 PE
  • ScanPipe. Type SeptiClean, 5 PE - 20 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation) 
  • Watercare. Type 3-K og 3KF,  5 PE - 10 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation)
  • Watercare. Type Watercare Septiktank, 15 PE - 50 PE
  • BioKube. Type VPI BG 5 - 500 PE
  • Bokn Plast. Type F-2 H, 5 PE
  • Bokn Plast. Type C-3, 10 PE og Type NC liggende bundfældningstanke, 15 PE - 50 PE
  • New-Line Bundfældningstank, Type BF - tank 3,0 og BF - tank 3,0 P, 5 PE (både med indbygget pumpebrønd og gravitation)
  • Watersystems. Type ws biotank ™, 5 PE – 30 PE
  • BioKube Type Carat 2 (2.700 m3), Carat 3 (3.750 m3), Carat 4 (4.800 m3),  6 (6.500 m3)