Gulvvarme, fugt og beton - Eks. på et sagsforløb
Vælg side
Gulvlæggeren har foretaget fugtmåling i betongulvet i henhold til GSO's regler (Gulvfakta) ved enten ophugning af prøver af betonen eller ved måling i borede huller. Prøverne er dog ofte valgt i områder, hvor der ikke er placeret varmeslanger, da man er bange for at perforere disse ved prøveudtagningen. Prøveudtagningen foretages derfor ofte ved vægge og/eller under installationer, der senere mekanisk skal fastgøres til gulvet.
I en stor del af sagerne med buledannelse foreligger der dokumentation for, at den relative fugtighed i betonen inden pålægningen af belægningen har været under den maksimalt tilladelige relative fugtighed på 85 %, svarende til gulve med ensartede temperaturforhold.
Når bulerne er konstateret, og der bliver hugget prøver op, ses der imidlertid at være et forhøjet fugtindhold i den øverste del af betontværsnittet, ofte over 95 % RF.