Har du styr på dokumentationen til din markedsføring af klimavenlige fødevarer?

Forbrugerombudsmanden har netop offentliggjort et nyt sæt anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring, og nødvendigheden af dokumentation for miljøanprisninger er nu tydeligere end nogensinde.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du skal forholde dig til de nye anbefalinger.
Udgivet: november 2024

Krav om LCA-analyse for miljøanprisninger

Hvis man ønsker at anprise* et produkt som havende en særligt lav miljø- eller klimapåvirkning, er det nu i de nye anbefalinger endnu tydeligere, at dette kræver en livscyklusvurdering – også kaldet en LCA.

I en livscyklusvurdering kortlægger man miljøbelastningen i alle led af et produkts livscyklus – helt fra anskaffelse af råmaterialer frem til bortskaffelse af produktet.

Figuren viser et eksempel på målbare hotspots i en LCA, hvor vi måler fra "vugge til fabriksport". Dette er nyttigt for virksomheder, der sælger til B2B-segmentet og ikke håndterer produkter til privatpersoner, og som derfor ikke har mulighed for at spore bortskaffelsen af produkterne.

Anprisning refererer til, når en virksomhed fremhæver særlige egenskaber ved et produkt for at tiltrække forbrugere – ofte med fokus på sundhed, miljøvenlighed, kvalitet eller andre fordelagtige karakteristika. Dette både i markedsføring, på hjemmeside, emballagedesign – kort sagt alle steder hvor I udsætter forbrugeren for reklame af jeres produkt.
Når det gælder miljøanprisninger, betyder det, at virksomheden fremhæver produktets positive effekt på miljøet eller dets "grønne" egenskaber, som fx reduceret CO₂-udledning, brug af naturlige ingredienser eller mindre emballage. Disse anprisninger kræver nu, at man har fået beregnet en LCA (og 3. parts godkendt den) og dermed kender produktets faktuelle påvirkning på klimaet.

Troværdighed i grøn markedsføring gennem ekstern validering

Ifølge den nye vejledning er det ikke nok at lave en LCA – den skal være udført og/eller kontrolleret af uafhængige eksperter efter ISO-standarderne på området. Da disse standarder foreskriver, at en sammenlignende LCA kræver tredje-partsvalidering af uafhængige eksperter, kan det være en god idé at få lavet en sådan validering efter (eller imens) analysen er udført.  Det bidrager til troværdigheden og sikrer, at sammenligningen er retvisende.

Er du interesseret i at vide, hvad de forskellige trin i en LCA-beregning indebærer, og hvor meget arbejde det kræver for dig? Læs mere her.

Dokumentation af bæredygtighed kan være udfordrende

Bæredygtighed er efterhånden et relativt anvendt ord, som derfor også har fået udvasket sin betydning en smule. Bæredygtighed dækker ifølge FN’s definition fra 1987 over evnen til at nå klodens nuværende mål uden at kompromittere mulighederne for fremtidige generationer til at nå deres tilsvarende mål. Det kan fremstå en smule ukonkret, men det væsentlige er, at det dækker mange dimensioner – ikke blot klima og miljø. Derfor taler man tit om tre primære søjler af bæredygtighed: Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Alle tre dimensioner skal altså være dækket for, at vi kan tale om bæredygtighed.

Netop behovet for at dække alle tre dimensioner, fremgår også tydeligt i den nye vejledning, og der er da også et helt afsnit omkring udsagn, der gør brug af betegnelsen ”bæredygtighed”. Her er anbefalingen, at virksomheder undlader helt at bruge bæredygtighedsudsagn, da de er meget vanskelige at dokumentere og anvende korrekt.

Læs Forbrugerombudsmandens vejledning i sin helhed her: Forbrugerombudsmandens anbefalinger.