Selvhelende beton til at skabe holdbare og bæredygtige betonkonstruktioner

Martin  Kaasgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 34.

Selvhelende beton til at skabe holdbare og bæredygtige betonkonstruktioner

Projektstart januar 2013. Projektafslutning december 2016.

Projektet er afsluttet.

Vedligeholdelse af infrastrukturen - veje, tunneler og broer - er afgørende for at bevare den europæiske samhørighed og forretningsdrift. Omkring 70 % af denne infrastruktur er lavet af beton.

Udfordringen med betonkonstruktioner er, at der kan opstå revner i betonen. Sker det, vil betonkonstruktionen begynde at nedbrydes pga. korrosion af de blottede armeringsjern og frostangreb, hvilket ultimativt kan betyde, at konstruktionen kollapser, hvis ikke konstruktionen bliver repareret.

I dag repareres betonkonstruktioner typisk ved at sprøjte materialer som epoxy, polyurethan eller lignende ind i revnerne eller ved at anvende mørtel på den revnede overflade.

I Healcon-projektet fokuserer Betoncenteret, i samarbejde med en række europæiske partnere, på at udvikle selvreparerende beton under overskriften "Selvhelende materialer med langvarig levetid". Projektets output forventes at være en selvhelende beton med lang levetid, og uden omkostninger til reparationer og dermed fordele for samfundet i form af fx færre bilkøer pga. reparationer og højere sikkerhed.

 

Mål for projektet
 

  • Udvikle effektive selvhelende teknikker, som gør betonen i stand til at lukke statiske revner op til 0,1mm i diameter efter de er opstået samt at gendanne konstruktionens vandtæthedsgrad. Dette skal opnås ved at anvende dertil passende indkapslede mikroorganismer, f.eks. bakteriesporer, der producerer kalk som ved udfældning lukker de opståede revner. Det undersøges ligeledes om visse hydrogelmaterialer, f.eks. super-absorberende polymerer, kan anvendes til at lukke statiske revner.
  • Udvikle effektive selvhelende teknikker til at lukke dynamiske revner, hvor revneudviklingen stadig pågår. Til at lukke denne type revner anvendes der indkapslede elastiske polymerer og biopolymerer til at sikre, at fremtidens betonkonstruktioner kan opfylde de stigende krav til holdbarhed og lang levetid.

 

Deltagere

  • UNIVERSITEIT GENT
  • Avecom N.V.
  • TECHNISCHE UNIVERSITEIT DELFT
  • ACCIONA INFRAESTRUCTURAS
  • TTI-Technologie-Transfer-Initiative
  • TEKNOLOGIAN TUTKIMUSKESKUS VTT
  • COWI A/S
  • TEKNOLOGISK INSTITUT
  • COMERCIALIZADORA ESPANOLA DE INNOVACIONES Y MATERIALES
  • CEINNMAT
  • DEVAN-MICROPOLIS S.A.
  • FESCON