.png)
IEA IES Task 44: Power-to-Heat og varmeintegrerede Carnot-batterier for nul-kulstof (industriel) varmeforsyning
Netop nu deltager Teknologisk Institut i et projekt, hvis primære mål er at evaluere og belyse rollen for lagerunderstøttede Power-to-Heat-løsninger og varmeintegrerede Carnot-batterier i energiomstillingen – et område, der er kritisk at undersøge for at fremme bæredygtige og ressiliente energisystemer med meget høj forsyningssikkerhed.
Projektstart marts 2024. Forventes afsluttet i marts 2027
Projektet fokuserer på Power-to-Heat og varmeintegrerede Carnot-batterier til en kulstoffri (industriel) varmeforsyning. Målet er at skabe en fælles forståelse for potentialet af disse teknologier – både i industrien og hos politiske beslutningstagere. Arbejdet inkluderer en omfattende gennemgang af teknologierne – inklusive modellering og simulering, teknologivurderinger, identifikation og klassificering af anvendelsesscenarier, udvikling af road-maps, forslag til politiske virkemidler samt formidling af resultater.
De vigtigste mål for Task 44 er:
- At identificere de vigtigste roller for lagerunderstøttede Power-to-Heat-løsninger og varmeintegrerede Carnot-batteriløsninger samt at kortlægge designkonfigurationerne til anvendelsesscenarierne.
- At øge bevidstheden blandt interessenterne ved at skabe en fælles forståelse for (rollen af) Power-to-Heat-teknologier og varmeintegrerede Carnot-batterier.
- At lette teknologiens vej til markedet ved at identificere de bedste muligheder.
- At informere lovgivere med henblik på at skabe egnede lovgivningsmæssige rammer og støtteordninger og derved fremme anvendelsen på markedet.
Som nævnt fokuserer projektet på designet og særligt på integrationen af termiske lagerunderstøttede power-to-heat systemer og varmeintegrerede Carnot-batterier. Dette omfatter en mangfoldighed af teknologier med følgende obligatoriske nøglefunktioner:
- Elektricitetsbaseret opladning som fx varmepumper
- Termisk lagring, som kan være sensibel, latent eller termokemisk.
Med hensyn til anvendelser / anvendelsesscenarier vil opgaven fokusere på storskalaapplikationer, såsom:
- Netværksapplikationer – f.eks. elektricitetslagring, hjælpetjenester og sektorkobling.
- Industrielle applikationer – f.eks. elektrificering af dampforsyning.
- Fjernvarmeapplikationer kombineret med netværks- eller industriapplikationer.
Udover de teknologiske aspekter vil opgaven bl.a. også adressere forretningsmodeller og potentielle markedsmekanismer samt lovgivningsmæssige rammer.
Vores deltagelse i opgaven stemmer godt overens med Danmarks strategiske mål om at overgå til et kulstoffrit energisystem uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden, og vi forventer, at vores aktive deltagelse i opgaven vil fremme både teknologioverførsel og samarbejde og innovation i den danske energisektor.
Om projektgruppen
I projektet, der løber over tre år (start marts 2024), samarbejder Teknologisk Institut (projektleder) med en række partnere:
- Danfoss, Heliac, DTU Construct, DTU Energi, AAU Energu, PlanEnergi, Copenhagen Atomics og DACES.
Vores konsortium bibringer en unik blanding af teknisk ekspertise, industrierfaring og politisk forståelse. Vores input til projektet vil variere lige fra at levere data til modellering og simulering, vurdering af teknologimuligheder, identifikation og klassificering af anvendelsesscenarier og til at bidrage til politiske køreplaner.
Vi vil også spille en afgørende rolle i formidlingen af resultaterne fra denne opgave ved at udnytte vores omfattende netværk i den danske energisektor.
Bevilligede midler
Projektet støttes af EUDP.
Læs mere om IEAs varmepumpeprogram herunder: