Immunforsvaret hos børn og ældre kan styrkes med pulver med sunde bakterier

^{Pressemeddelelse den 18.12.2014}

Probiotiske bakterier, eller mælkesyrebakterier, er gavnlige for tarmsystemet og immunforsvaret, men sårbare over for syreangreb. Børn og ældre har svært ved at sluge de kapsler, som i dag beskytter bakterierne mod syre. Nyt projekt skal udvikle en teknologi, der kan beskytte de probiotiske bakterier i pulverform og sikre en målrettet levering. Innovationsfonden investerer 6 mio. kr. i projektet.

Ny forskning tyder på, at bakteriefloraen i vores tarm har indflydelse på, om vi er tykke eller tynde, hvordan vi reagerer på stress, og hvor godt vores immunforsvar virker. Man kan forbedre bakteriernes sammensætning i tarmen ved at spise probiotika, bakterier der har en gavnlig effekt på immunforsvaret og derved på vores sundhed. Udfordringen er imidlertid, at de gavnlige bakterier udsættes for syreangreb på deres vej til tarmen. I dag har man syrebeskyttede kapsler med probiotika, men især børn og ældre kan have svært ved at sluge de store kapsler.

Det nye projekt fokuserer på at udvikle en teknologi, der kan beskytte probiotiske bakterier i pulverform, der således bliver stabilt, effektivt og nemt at indtage. Pulveret skal belægges med en fødevaregodkendt funktionel coating, som skal sikre, at de gavnlige bakterier overlever passagen gennem mavesyren og samtidig frigives i præcis det område i tarmen, hvor de har størst sundhedsmæssig effekt.

Udviklingen af en coating kan revolutionere markedet for probiotiske pulvere, da teknologien vil kunne anvendes på alle typer probiotiske bakterier. Derudover vil en høj overlevelsesgrad, og i særdeleshed den målrettede leverance i tarmen, betyde, at det sundhedsmæssige udbytte af de probiotiske kulturer forbedres markant. 

En del af projektet omfatter udvikling af produkter efter sensoriske principper, så de især henvender sig til børn og ældre. Det sker for eksempel gennem forbrugerundersøgelser med børn og ældre, hvor man vurderer, hvordan det føles at have forskellige størrelser partikler i munden. Pulveret kan eventuelt blandes med vand og danne en gelé eller budding, som kan være indbydende at spise.

Eva-Marie Lange fra Fødevareteknologi på Teknologisk Institut er projektleder og hun glæder sig over, at projektet giver mulighed for et stærkt samarbejde og udtaler:

- Teknologien, som skal udvikles gennem projektet, har enormt potentiale og vil i den grad kunne bidrage til befolkningens generelle sundhed.

Daniel Bar-Shalom, Associate Professor på Københavns Universitet forklarer:

- Probiotiske produkter har vist deres relevans, men effekten kan formodentligt forbedres betydeligt, hvis de forskellige organismer bliver leveret til specifikke områder i tarmkanalen. KU har ekspertise i target delivery, og udfordringen bliver at benytte fødevaregodkendte materialer.

Steen Andersen, CEO i virksomheden Bifodan A/S som også er en del af projektet,  har stor erfaring inden for probiotika, siger:

- Projektet repræsenterer et teknologisk kvantespring, som vil få stor betydning for vores fremtidige produktudvikling og kommercielle aktiviteter.