Indeklimadokumentation af byggematerialer og bygninger

Sára  Finsdóttir

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 41.

Indeklimadokumentation_forsideny

Indeklimadokumentation af byggematerialer og bygninger

Det sunde indeklima kræver blandt andet kendskab til forskellige typer indeklimadokumentation og mærkningsordninger. Guiden ”Indeklimadokumentation af byggematerialer og bygninger” giver både bygherrer, rådgivere og producenter en hjælpende hånd til at gennemskue, hvad de enkelte mærker og certificeringsordninger kan bidrage med, når fokus er på indeklima.

Der findes i dag en lang række mærknings- og certificeringsordninger med relevans for indeklima. Nogle ordninger har målrettet fokus på indeklima. Andre har indeklima med som ét parameter i et bredere bæredygtighedsperspektiv. Derudover kan indeklimadokumentation opdeles i en produktkategori, der dokumenterer produkters afgasning til indeklimaet, og i en bygningskategori, der dokumenterer den samlede bygnings indeklimaperformance.

Da indeklimamærker i produktsammenhæng ofte er afgrænsede til indhold eller afgasning af kemi (og ikke omfatter andre indeklimaparametre såsom lys, temperatur og akustik) gør det samme sig gældende i denne kortlægning. Guiden indeholder, udover indeklimamærker, også bl.a. miljømærker og  allergimærker, for at vise bredden i mærkernes fokusområder.

På bygningsniveau har de fleste, men ikke alle, mærknings- og certificeringsordninger til formål at vurdere i hvor høj grad en bygning eller et byggeprojekt er bæredygtigt, hvor både den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed vurderes. Indeklima ses her som en del af den sociale bæredygtighed, og vurderes ofte ud fra parametre om luftkvalitet, lysforhold, termiske og akustiske forhold.

De fleste mærknings- og certificeringsordninger udvikles løbende. Denne guide er derfor et øjebliksbillede, der kan anvendes som et opslagsværk og være et input til de videre drøftelser af mærkningsordninger og indeklima.

Hent guiden her