Sygdom

Annemarie Drasbæk Søgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 70.

Sygdom

Sygemelding
Fravær på grund af sygdom skal meddeles til din nærmeste leder tidligst muligt og senest kl. 10 på din første fraværsdag. Sygemeldingen skal meddeles telefonisk, på SMS eller mail.

Ved sygemelding skal du – hvis det er muligt - oplyse om sygdommens formodede varighed og presserende udestående opgaver.

Du skal løbende registrere sygefraværet under 'Sygdom' på timesedlerne.

Raskmelding skal meddeles til din nærmeste leder. Hvis Personale og Udvikling har været orienteret om sygdommen, skal raskmelding også meddeles her.

Langvarigt sygefravær
Ved længere sygefravær – dvs. ud over 2 uger - forventes du jævnligt at orientere din nærmeste leder om, hvordan det går og hvornår du forventer at kunne genoptage dit arbejde. Hvis dette ikke sker, kan din nærmeste leder kontakte dig med henblik på at sikre den fortsatte kontakt og på at afklare bemanding af fremtidige opgaver.

Hvis du har været sygemeldt i mere end 3 uger, bliver Personale og Udvikling orienteret. De vil i samarbejde med din nærmeste leder varetage den videre kontakt med dig under dit sygdomsforløb og vil i samarbejde med din nærmeste leder løbende indkalde dig til statussamtaler.

Sygedagpenge
Hvis du er syg i mere end 30 dage, vil Teknologisk Institut søge refusion for sygedagpenge hos din kommune, så længe du fortsat er syg og får løn under sygdom. 

Brug af erklæringer
Teknologisk Institut kræver som udgangspunkt ikke friattest (tidl. kaldet lægeerklæring) ved 1. sygedag. Instituttet forbeholder sig dog ret til at bede om friattest, varighedserklæring eller mulighedserklæring efter gældende regler, hvis det vurderes at være relevant i forhold til den aktuelle situation og dit sygdomsforløb. Udgifterne forbundet hermed betales af Teknologisk Institut. 

Sygdom i forbindelse med ferie
Hvis du bliver syg før påbegyndelse af aftalt ferie, kan ferien efter aftale udskydes, indtil du igen er rask.

Du har ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg i mere end 5 dage under ferien. I Danmark kan du få en friattest (den tidligere lægeerklæring). Betaling vil være for egen regning. Er du i udlandet, skal du ligeledes selv indhente og betale for lægeerklæring fra læge eller en sygehusjournal.

Ved sygdom under ferie skal du kontakte din egen chef og Personale og Udvikling den første sygedag, samt den dag du raskmelder dig. Du har først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. De 5 sygedage uden erstatningsferie løber først fra den dag, hvor du sygemelder dig til din arbejdsgiver.

Barns sygdom
Alle medarbejdere har ret til frihed uden lønafkortning på mindreårigt hjemmeboende barns 1. sygedag eller i henhold til aktuel overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Et sådant fravær registreres under ”Barn syg” på timesedlerne.

Eventuelle flere fraværsdage afspadseres eller registreres på orlov uden løn.