Dette onlinekursus fokuserer på 3D-print teknologien Powder Bed Fusion i metal. Kurset giver dig en 360-graders introduktion til teknologien, hvor du bl.a. lærer om printprocessen, typiske anvendelser af teknologien, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling.
Dette onlinekursus fokuserer på 3D-print teknologien Powder Bed Fusion i metal. Kurset giver dig en 360-graders introduktion til teknologien, hvor du bl.a. lærer om printprocessen, typiske anvendelser af teknologien, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling. Dermed får du en forståelse for fordelene og begrænsningerne ved teknologien, så du bedre kan vurdere, hvornår den giver mening at anvende. Kurset kan gennemføres på både dansk og engelsk og er tilgængeligt online i 365 dage.
Bliv klogere på Powder Bed Fusion i metal
Additive Manufacturing (AM), eller i daglig tale 3D-print, bliver i stigende grad anvendt som produktionsressource og dermed ikke længere kun til prototyper. Flere uafhængige analyser peger på 3D-print som én af de fremstillingsteknologier, som dansk industri kan anvende for at opretholde konkurrenceevnen og fastholde danske produktionsarbejdspladser.
I dette kursus går vi i dybden med 3D-print teknologien Powder Bed Fusion. Her får du en gennemgang af alle de forskellige aspekter ved teknologien, så du er bedre rustet til at vurdere, om Powder Bed Fusion giver mening for dig – og hvornår. Med Teknologisk Institut som kursusleverandør er du samtidig sikker på at få uvildig og objektiv gennemgang af teknologien.