Kurser

Online kursus 
Online læring, der kan tages, når det passer dig

3D-print – Vat Photopolymerization, VPP

Tilmelding Garantifor afholdelse

Få adgang til online kurset.
Tilgængeligt i 365 dage.
DKK  1.500
ekskl. moms
Nr. 91149

Dette onlinekursus fokuserer på 3D-print teknologien Vat Photopolymerization - eller VPP. Kurset giver dig en 360-graders introduktion til teknologien, hvor du bl.a. lærer om printprocessen, typiske anvendelser af teknologien, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling.

Dette onlinekursus fokuserer på 3D-print teknologien Vat Photopolymerization - eller VPP. Kurset giver dig en 360-graders introduktion til teknologien, hvor du bl.a. lærer om printprocessen, typiske anvendelser af teknologien, materialetyper, designmæssige muligheder og de forskellige former for efterbehandling. Dermed får du en forståelse for fordelene og begrænsningerne ved teknologien, så du bedre kan vurdere, hvornår den giver mening at anvende. Kurset kan gennemføres på både dansk og engelsk og er tilgængeligt online i 365 dage.
 
Bliv klogere på Vat Photopolymerization
Additive Manufacturing (AM), eller i daglig tale 3D-print, bliver i stigende grad anvendt som produktionsressource og dermed ikke længere kun til prototyper. Flere uafhængige analyser peger på 3D-print som én af de fremstillingsteknologier, som dansk industri kan anvende for at opretholde konkurrenceevnen og fastholde danske produktionsarbejdspladser.
 
I dette kursus går vi i dybden med 3D-print teknologien Vat Photopolymerization. Her får du en gennemgang af alle de forskellige aspekter ved teknologien, så du er bedre rustet til at vurdere, om Vat Photopolymerization giver mening for dig – og hvornår. Med Teknologisk Institut som kursusleverandør er du samtidig sikker på at få uvildig og objektiv gennemgang af teknologien.

Udbytte

  • Forståelse for teknologien og hvordan den virker
  • Overblik over fordele og begrænsninger for denne specifikke 3D-print teknologi
  • Kendskab til materialer og procestrin
  • Indblik i de forskellige til designmuligheder samt designreglerne for denne teknologi
  • Inspiration til forskellige anvendelser af teknologien fra case-eksempler
  • Opmærksomhed på de sikkerhedsmæssige aspekter
  • Viden om efterbehandling

Indhold

  • Om teknologien
    Illustration og forklaring af hvordan printteknologien virker, og hvilke typer af printere der findes
  • Fordele og ulemper
    Hvilke fordele og ulemper er der ved teknologien – og hvordan kommer de til udtryk
  • Designmuligheder og -retningslinjer
    Hvilke unikke designmuligheder giver denne 3D-print teknologi – og hvilke designregler skal man være opmærksom på, hvis man vil øge sandsynligheden for et godt resultat
  • Materialer
    Hvilke forskellige materialer er det muligt at printe i – og hvad kendetegner dem
  • Hvad kan jeg printe?
    Eksempler på cases, der er printet med denne teknologi – med synliggørelse af den værdi der er skabt
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
    Hvad skal man være opmærksom på omkring arbejdsmiljø og sikkerhed, når man arbejder med denne teknologi
  • Printprocessen
    En gennemgang af de forskellige procestrin – ud over selve printet – som man skal igennem, når man arbejder med denne teknologi
  • Efterbehandling
    Hvilke muligheder har man for at efterbehandle de printede emner og opnå andre eller bedre overfladeegenskaber
  • Links & referencer
    Inspiration til videre læsning, så du kan lære endnu mere om teknologien

Tidsforbrug

Kurset består af 11 moduler og kan gennemføres på ca. 30 minutter.
 

Form

Dette online kursus består en række videomoduler, som du ved tilmelding har adgang til i 365 dage. Hvert enkelt modul består af en video, og derudover er der en kort introduktion, som forklarer, hvordan kurset fungerer. Slides i videoerne er på engelsk, men speak er lavet på både dansk og engelsk. Undervejs er der testspørgsmål, som sikrer forståelsen af indholdet.
 
Du gennemfører kursusmodulerne via din computer eller tablet med lyd og adgang til Internettet. Du kan selv styre, hvornår og i hvilken rækkefølge du vil tage modulerne – og de kan sættes på pause undervejs. Du behøver således ikke at gennemføre alle moduler på én gang.
 

Søgte du et andet online 3D-print kursus?

Ud over dette basiskursus tilbyder vi 9 øvrige online 3D-print kurser. 6 af kurserne går i dybden med hver af de 6 andre overordnede 3D-print teknologier, og så er der et gratis introduktionskursus. Derudover er der et kursus med fokus på kvalitetskontrol, og et der giver en grundig gennemgang af de økonomiske perspektiver. Du finder links til kurserne her.
 


Køb online kurser til flere

Er I en afdeling eller en hel virksomhed, der ønsker adgang til online kurser? Så har vi også mulighed for at tilpasse kurserne til jer. Kontakt Ronnie Ranch Høgstrup på tlf. 72201204 eller roh@teknologisk.dk for at få et tilbud.