På kurset kigger vi på de udfordringer og løsninger, der er inden for leverandørstyring med fokus på informationssikkerhed set ud fra et kundeperspektiv. Vi gennemgår et eksempel på en løsning til leverandørstyring og nogle af de variationer, der kan være. Vi lægger vægten på kontrol og verificering af, om kontraktens krav bliver opfyldt samt sikring af, at kravene løbende bliver revitaliseret i hele kontraktens løbetid. Målet er et godt samarbejde og være i kontrol med leverandøren.
Med informationssikkerhed forstås al information i fysisk og elektronisk form, hvilket betyder, at kurset dækker forhold omkring dokumentationssikkerhed, personelsikkerhed, fysisk sikkerhed, IT-sikkerhed og cybersikkerhed.
Når udbudsmaterialet er udarbejdet, den rette leverandørløsning er fundet, og kontrakten indgået, følger tiden, hvor kontrakten skal stå sin endelige prøve.
Uanset om vi har den perfekte kontrakt, vil der kunne opstå fortolkninger i forbindelse med implementering og verificering af sikkerhedskravene.
På kurset kigger vi på de forhold, som gør sig gældende for et godt leverandørsamarbejde igennem hele kontraktens levetid og muligheden for at kunne svare ja til at være i kontrol, ikke kun til glæde for kunden selv, men også hvis revisionen eller anden compliances funktion kigger forbi.
Kurset tager udgangspunkt i et klassisk kunde-leverandørforhold med mulighed for at kunne inspicere de faktiske forhold. Derudover dækkes også hybride og fuldt ud cloudificerede IT-løsninger, hvor data og IT-systemer ikke er tilgængelige for fysisk inspektion.
Kurset er til dig, som forventer at komme til at arbejde med, eller som allerede arbejder med, leverandørstyring med fokus på informationssikkerhed, herunder informationer der er relateret til personer og derved de registreredes rettigheder.
Kurset er også ideelt, hvis du beskæftiger dig med en eller flere store kontrakter i det offentlige, særligt når disse omhandler it-systemer hos en eller flere it-leverandører.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på dansk
Underviseren var meget inspirerende og god til at forklare tingene så alle forstår det. God til opsummeringer og gøre stoffet relevant.- Jette Vejgaard Next Uddannelse København
Underviseren var fantastisk. Meget sympatisk og eminent til at forklare og beskrive emnet. Han får mine varmeste anbefalinger.- Jessica Liljahart Dansk Beredskabskommunikation A/S
Underviseren skaber indhold i kurset ud fra de personer, der deltager, og deres reelle problematikker / udfordringer i det daglige arbejde med informationssikkerhed i leverandørstyring. Fantastisk til at visualisere, så det abstrakte bliver konkret.- Bina Byron Digitaliseringsstyrelsen
Super dygtig underviser, hvis viden dækker bredt indenfor IT, arkitektur, teknik sikkerhed og platforme mm. Meget visionær i sin undervisning, lytter og tilpasser kurset efter elevernes behov uden at gå på kompromis med pensum. God til visualisere pensum via tegninger og læsbar skrift.- Thomas Krarup Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - SKAT
Kurset tager udgangspunkt i afdækning af deltagernes situation, ønsker og behov. Afhængig af deltagerne vil kursusmaterialet blive anvendt målrettet og suppleret med illustrationer og henvisninger.
Kursusmateriale er baseret på præsentationsmateriale, der løbende bliver vedligeholdt og udbygget. Du vil som kursist blive inddraget aktivt i kurset for at sikre optimal indlæring og værdi. Der vil løbende blive lavet og anvendt illustrationer, som kan variere fra kursus til kursus.
Kurset udbydes også som en workshop over én eller flere dage med fokus på de forhold, der er i en konkret virksomhed eller offentlig styrelse eksempelvis med mulighed for inddragelse af egne inspektioner/revisioner.
Peter er uddannet civilingeniør og har beskæftiget sig med IT-sikkerhed og IT-revision i nogle af de største IT-installationer i Danmark og har 25 års erfaring med undervisning.
Taastrup 30. - 31. januar 2025 Garantifor afholdelse Kun 1 plads tilbage - sidste chance! | |
Aarhus 17. - 18. marts 2025 | |
Taastrup 1. - 2. maj 2025 | |
Aarhus 16. - 17. juni 2025 | |
Aarhus 16. - 17. september 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk