Kurser

1 dags kursus 
Læring inden for et specifikt emne

Bliv sagkyndig - funktionsafprøvning af bygninger

2. april 2025 Taastrup
13. maj 2025 Aarhus
23. september 2025 Taastrup
11. november 2025 Aarhus
DKK  4.790
ekskl. moms
Nr. 91173
3,8
Meget godt
17 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.

Læringsmål: Effektiv ekspert i funktionsafprøvning efter BR18

Teknologisk Institut har i samarbejde med specialister og eksperter i byggeri og lovgivning udarbejdet dette kursus, hvor du opnår et fuldstændigt overblik over lovkrav, forudsætninger, rollefordeling og dokumentationskrav på tværs af de mest gængse installationsområder i bygningerne. Du opnår et overblik, som giver dig "kørekort" til at kunne tilbyde, tilrettelægge og attestere for en fyldestgørende funktionsafprøvning efter BR18, så bygherre kan opnå sin ibrugtagningstilladelse på den mest effektive - og dermed billigste - måde.

Byggeriets værdikæde:

Byggeriets værdikæde

Dine kunder har dermed garanti for, at du har stærke kompetencer og opdateret viden på området, der effektivt understøtter byggeriets værdikæde, uanset om du ”bare” skal attestere for dine egne installationer eller du tager ansvar for en samlet uvildig 3.-partskontrol for alle installationerne i byggeriet.
 
Vi starter dagen med en grundig introduktion i formål og lovgrundlag, hvor du bliver introduceret til den gældende vejledning fra BR18, samt supplerende tjeklister og andre støtteværktøjer.
Vi fokuserer også på den overordnede faglige sammenhæng mellem installationerne, som på store bygninger ofte er linket til det samme automationssystem (CTS, BMS mv). Senere samles vi om udvalgte konkrete eksempler på hvordan funktionsafprøvning kan udføres og dokumenteres i praksis. Du kommer med i laboratoriet, hvor vi kort demonstrerer måleteknik og -metode med eksempler fra ventilation og varmeanlæg.
 
Sidst på dagen går vi i dybden med bygningsautomation og hvordan alle nødvendige indreguleringsdokumenter og måle- og kontrolprotokoller skal kædes sammen, som grundlag for den endelige funktionsafprøvningsattest til bygherre. Du vil igen se en kort praktisk demonstration, nu med fokus på kontrol af bygningsautomation. Hele dagen undervises du af højt kvalificerede senioringeniører, hvor du kan få svar på alle dine tekniske spørgsmål.

Det får du på kurset

Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

Mulighed for at tage certificering.

Certificering / eksamen

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

For at sikre den bedste læring vil der være mulighed for casearbejde.

Casearbejde

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Materiale på dansk

Materiale på dansk

Undervisning på dansk

Undervisning på dansk

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

Program

  • Introduktion v/Kristian Vielwerth
    Introduktion til emnet funktionsafprøvning. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Hvis man følger alle normer og beskrivelser burde alle anlæg være testede. Introduktion af dagens undervisere.
  • Bygningsreglementets krav v/Niels Bruus Varming
    Lovgivning omkring emnet og baggrund for indførelse af funktionsafprøvninger i bygningsreglementet.
  • Vejledning i hvordan man gennemfører funktionstest v/Kristian Vielwerth
    Ventilation, Varme, Varmepumper, Elevatorer, Belysning og Bygningsautomation: Introduktion til hvordan tjeklister og dokumentation kan bygges op, baseret på vejledninger fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger og Håndbog i funktionsafprøvning. Eksempler på funktionskrav der skal opfyldes, tilrettelæggelse og identifikation af zoner og målepunkter, måleprotokol og afsluttende attest.
  • Tidsplaner, forudsætninger, afgrænsninger og teknologiområder v/Kristian Vielwerth
    Tidsplaner for funktionsafprøvning, forudsætninger for funktionsafprøvning. Checkliste, rækkefølger, rollefordeling, supplerende håndbøger og støtteværktøjer, kompetencekrav, egenkontrol og 3. parts kontrol.
  • Varme-entreprenørens tilgang til funktionsafprøvning v/Kristian Kærsgaard, Lasse Skammelsen Trankjær og Kristian Vielwerth
    Her får du en erfaren rådgiver og VVS-entreprenørs bud på de fordele og ulemper funktionsafprøvning giver entreprenører, brugere og bygherre. Med eksempler fra varme- og varmefordelingsinstallationer.
  • CTS/BMS-leverandørens tilgang til funktionsafprøvning v/Jens Lassen
    Her sættes der fokus på testens forudsætninger og systemer i de store bygninger, som har CTS-anlæg eller lignende. Regler og grundlag. Tilrettelæggelse og overblik. Udførelse og dokumentation.
  • Eksempel på test af bygningsautomatik v/Jens Lassen
    Gennemgang og demonstration af indreguleringsforhold, målepunkter og -data, testmetode og -dokumentation, baseret på konkrete eksempler fra udført funktionsafprøvning af bygningsautomatik i større bygninger.
  • Dataopsamling, måleudstyr og dokumentation v/Lasse Skammelsen Trankjær, Kristian Kærsgaard og Kristian Vielwerth
    Hvilke krav gælder for måleudstyr, måleforudsætninger, dokumentation, mv.
  • Ventilations-entreprenørens tilgang til funktionsafprøvninger v/Lasse Skammelsen Trankjær, Kristian Kærsgaard og Kristian Vielwerth
    Gennemgang og demonstration af indreguleringsforhold, måleforudsætninger, målepunkter, målemetoder, baseret på ventilationsanlæg opstillet i udstilling.

Anmeldelser af Bliv sagkyndig - funktionsafprøvning af bygninger

3,8
 
Meget godt Baseret på 17 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.
Fremragende
Meget godt
Godt
Mindre godt
Ikke godt
25675
25680
28958
28948
Underviser

Kristian Vielwerth

4.37/5 (270 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Kristian Vielwerth er senioringeniør på Teknologisk Institut og har stor erfaring med projektledelse, undervisning og kvalitetssikring indenfor byggeteknisk vejledning, energisyn, ventilations- og varmesystemer, indeklimaforhold og bygningsautomation. Han er tilknyttet DANAK som særlig sagkyndig ved auditering af virksomheder med hhv. ISO 9001-certifikat og/eller EMO-certifikat. Han har stor erfaring som kursusleder, censor og underviser, bl.a. på Teknologisk Instituts kurser på energiområdet.

Underviser

Kristian Kærsgaard Hansen

4.53/5 (312 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Kristian Kærsgaard Hansen er civilingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Han har stor erfaring i arbejdet med både rådgivning og projektering inden for styringssystemer, varmeanlæg og energiforbrug i bygninger. Han har desuden lang erfaring som kursusleder på Teknologisk Instituts kurser på energiområdet inden for både fjernvarme, indregulering og styring.

Underviser

Niels Bruus Varming

Niels Bruus Varming er ingeniør og arbejder til daglig i Social- og Boligstyrelsen med bygningsreglementet, og arbejder bl.a. med bygningsreglementets krav til indeklima, energi, bæredygtighed og installationer, herunder kravene til funktionsafprøvning af de tekniske anlæg.

Underviser

Lasse Skammelsen Trankjær

4.43/5 (129 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Lasse Skammelsen Trankjær er civilingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Har specialiseret sig indenfor energi og indeklima, hvor han arbejder med rådgivning på strategisk niveau for virksomheder og måler og dokumenterer bygningers driftsmæssige forhold. Er involveret i udviklingen og brugen af egne laboratorier til produkttest og underviser derudover på Instituttets ventilationskurser.

Vælg dato

Taastrup
2. april 2025
Aarhus
13. maj 2025
Taastrup
23. september 2025
Aarhus
11. november 2025