Kurser

1 dags kursus 
Læring inden for et specifikt emne

AI-regulering og jura – for private virksomheder

13. marts 2025 Taastrup
23. maj 2025 Aarhus
4. september 2025 Taastrup
27. november 2025 Aarhus
DKK  4.999
ekskl. moms
Nr. 91469 A

På kurset får du værktøjer til at håndtere og forstå juraen og AI-reguleringen i private virksomheder. Du har formentlig allerede stiftet bekendtskab med AI i din virksomhed, men de juridiske regler for brugen af AI kan fremstå uoverskuelige og gør dig usikker på, hvordan reglerne egentlig skal forstås og kan anvendes i praksis.

Fra AI-bruger til juridisk AI-superbruger

Du sidder med et nyt værktøj, generativ AI. Til hverdag er du fanget i krydsfeltet mellem de smarte nye løsninger og de juridiske anvendelsesmuligheder, der er under løbende revidering og udvikling. På dette kursus får du en række værktøjer til at tackle disse udfordringer og nyopståede problematikker, og hvordan du bedst muligt anvender AI uden at være bekymret for karambolage med de juridiske regler. Få tryghed og ny viden i din rolle som bruger af AI.

Deltagerprofil

Kurset er til dig, der ønsker at udnytte mulighederne for brug af generativ AI. Kurset er målrettet virksomhedsejere og ansatte i den private sektor, som ønsker at få indblik i, hvordan reguleringen for anvendelse af AI skal fortolkes, således anvendelse og implementering sker i overensstemmelse med gældende og kommende lovgivning.

Udbytte

  • Indblik i, hvordan du navigerer i den komplekse regulering for området
  • Find vej i de juridiske udfordringer, som din brug af AI kan medføre
  • Læring gennem praktiske øvelser og diskussioner
  • Kend rammerne for udarbejdelse af og indhold i nødvendige juridiske AI-dokumenter

Det får du på kurset

Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

På kurset er der indtænkt øvelser og deltagerinddragelse.

Øvelser og inddragelse

For at sikre den bedste læring vil der være mulighed for casearbejde.

Casearbejde

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

Indhold

Introduktion til AI og den juridiske ramme
  • Definitioner samt begrebsforklaring
  • Generativ AI – teknisk og juridisk sammenspil
  • Use cases
Nuværende regulering og juridiske faldgruber
  • Databeskyttelse og dataanvendelse – identificering og håndtering af problematikker
  • Ophavsretslovens regler om tekst- og datamining og krav til overholdelse deraf
  • Beskyttelse af forretningshemmeligheder og andet fortroligt data
  • Interne retningslinjer og risikovurderinger
  • Praktiske råd til navigering, dit daglige arbejde og håndtering
Kommende regulering og sammenspillet med gældende regler
  • AI-Forordningen, herunder bødesanktionering
  • Kort introduktion til kommende direktiv om tilpasning af reglerne om civilretligt erstatningsansvar uden for kontraktforhold

Form

Kurset veksler mellem teori, værktøjer og øvelser. Der lægges vægt på en god kobling mellem teori og praksis, så dine nye værktøjer indarbejdes effektivt dels på selve kurset, og dels hvor de skal anvendes – nemlig i din virksomhed. Medbring egen PC til praktiske øvelser og opslag.

29316
29317
Underviser

Camilla Moe Thorup

Camilla er partner og advokat i LOU Advokater. Hun har rig erfaring med juridisk rådgivning til både offentlige myndigheder og private virksomheder, og hun er dygtig til at formidle juridiske regler på en forståelig og praktisk anvendelig måde. Camilla er desuden kendt for at kombinere jura med sin forretningssans, strategiske overvejelser og organisatoriske forståelse. Hun blev i 2023 medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg og har møderet for Sø- og Handelsretten samt landsretterne.

Underviser

Mads Christian Schwabe

4.2/5 (5 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Mads Christian er advokatfuldmægtig i LOU Advokater. Mads beskæftiger sig med rådgivning både til private, erhvervsdrivende og offentlige myndigheder og har ekspertise inden for særligt AI-løsninger og de dertil knyttede juridiske aspekter. Mads er opdateret på den nyeste viden inden for AI, idet han kontinuerligt deltager i AI-relaterede arrangementer.

Vælg dato

Taastrup
13. marts 2025
Aarhus
23. maj 2025
Taastrup
4. september 2025
Aarhus
27. november 2025
Taastrup
13. marts 2026