Arbejder du med krav til it-løsninger og ønsker du at løfte kvaliteten eller har du brug for konkrete teknikker til at arbejde professionelt med krav? Så giver kurset Grundlæggende krav dig værktøjerne til at komme godt i gang - Du får en grundlæggende viden og teknikker til indsamling, dokumentation, validering og styring af krav, som er nødvendig for at arbejde struktureret og disciplineret med krav.
Manglende, uklare eller forkerte krav fører til antagelser og misforståelser, der i sidste ende kan føre til udvikling af et IT-system, der ikke egner sig til det formål, det skal anvendes til. For at minimere risikoen for fejl og sikre, at kravene tilfredsstiller slutbrugeres og øvrige interessenters ønsker og behov, lærer du på kurset at arbejde struktureret og professionelt med krav og kvalitetssikring af disse.
Hvad end området er relativ nyt for dig, du mangler inspiration til, hvordan dit arbejde kan struktureres eller du gerne vil have konkrete værktøjer til forbedring af dit arbejde, så giver dette kursus dig en bred introduktion til emnet og en række konkrete teknikker at vælge imellem.
Kurset er til dig, der arbejder med krav til it-systemer og gerne vil arbejde struktureret og kvalitetsorienteret med indsamling, dokumentering, validering og styring af krav.
Uanset om du arbejder agilt, DevOps eller vandfald, så kan du benytte den grundlæggende viden om dette emne.
Kurset er især nyttigt for følgende roller: Business Analysts, forretningskonsulenter, Product Owners, Projekt- eller IT-ledere, Quality Managers, softwaretestere, softwareudviklere, System Analysts.
Der er ingen formelle forudsætninger for at deltage på kurset, men vi anbefaler, at du har minimum 6 måneders praktisk erfaring indenfor kravområdet eller relateret arbejde med levering af it-løsninger.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Casearbejde
Materiale
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Kurset veksler mellem teori og praktisk anvendelse. Den teoretiske del af kurset er baseret på IREBs (International Requirements Engineering Board) Foundation Level Requirements Engineering håndbog, hvor der undervises i de vigtigste begreber, modeller og teknikker. Den praktiske del af kurset tager udgangspunkt i en gennemgående case, der giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis.
Ballerup 27. - 28. februar 2025 | |
Ballerup 10. - 11. april 2025 | |
Ballerup 4. - 5. september 2025 | |
Ballerup 15. - 16. december 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk