Bliv klædt på til fremtidens ledelse, hvor AI, teknologi og forandring går hånd i hånd. Lær, hvordan du udnytter AI strategisk til bedre beslutninger, innovation og konkurrencefordele samtidig med, at du styrker din evne til at lede mennesker gennem forandringer. Med dette kursus får du værktøjerne til at være på forkant – teknologisk og menneskeligt.
I en verden præget af hastige fremskridt og konstant forandring er det afgørende at kunne navigere og skabe værdi. Dette kursus kombinerer AI i ledelse og forandringsledelse for at ruste dig til fremtidens udfordringer.
Lær at integrere AI i din ledelse for at optimere beslutningstagning og skabe innovation. Samtidig får du indsigt i, hvordan du håndterer organisatoriske forandringer med empati og handlekraft. Uanset om målet er at udnytte AI’s potentiale eller skabe opbakning til forandringer, får du de redskaber, der gør dig i stand til at lede med succes.
Dette kursus er for dig, der vil være på forkant og sikre, at din ledelse er teknologisk stærk og menneskeligt forankret.
Kurset er målrettet ledere, forretningsudviklere, strategiske rådgivere, mellemledere, interne konsulenter og andre, der har en central rolle i deres organisations eller afdelings strategiudvikling og digitale transformation. Ingen forudgående erfaring med digitalisering eller strategi er nødvendig.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale
Gratis parkering
Du kan læse mere om indholdet på de enkelte kurser her:
Strategi for AI - Værdiskabende brug af kunstig intelligens i forretningen
Forløbet består af de to kurser Strategi for AI - Værdiskabende brug af kunstig intelligens i forretningen og Forandringsledelse – fra modspil til medspil.
Forløbet starter ud med kurset Strategi for AI – værdiskabende brug af kunstig intelligens.
Gældende for kurset ’Strategi for AI - Værdiskabende brug af kunstig intelligens i forretningen’
På tværs af undervisningen bliver du introduceret til en bred vifte af kunstige intelligenser, men der vil være et særligt fokus i øvelserne på generativ AI inkl. ChatGPT og Microsoft Copilot.
Der er ca. en times online forberedelse inden kurset. Her får du mulighed for at dykke ned i nogle af kernebegreberne, så du har en mulighed for at finde de gode – og måske svære - spørgsmål frem inden. Der vil være særligt fokus på de udfordringer og muligheder, teknologien bringer
Derudover er der en lille øvelse, hvor du sætter retningen i dit strategiarbejde hjemmefra. Mellem kursets 2 moduler er der en hjemmeopgave, som præsenteres på Modul 2.
Gældende for kurset ’Forandringsledelse’
Kurset er baseret på det prisvindende spil om forandringsledelse "Change Navigator". Spillets styrke er, at det skaber en engagerende og involverende proces omkring indlæringen af de vigtigste værktøjer i forhold til at lede succesrige forandringsprocesser. Med spillet kobles forandringsværktøjerne til virkeligheden med reelle valg og konsekvenser, som giver dig indblik i, hvordan du driver effektive forandringer, hvor både resultater og engagement er forbedret.
Aarhus 26. maj til 20. juni 2025 | |
Taastrup 1. september til 6. oktober 2025 | |
Aarhus 3. november til 1. december 2025 | |
Taastrup 2. februar til 5. marts 2026 | |
Aarhus 18. maj til 22. juni 2026 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk