KSO-ordningen - Om KSO-ordningen

Leon Steen Buhl

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 68.

KSO-ordningen - Om KSO-ordningen

KSO-ordningen var en kvalitetssikringsordning for installation af biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg.

Ordningen blev oprindeligt oprettet tilbage i 1992, og blev anvendt i forbindelse med Energistyrelsens tilskud til solvarmeanlæg og senere til biobrændsels- og solcelleanlæg. I januar 2002 blev denne ordning nedlagt, da midlerne til driften af den blev fjernet fra finansloven. I november 2002 blev ordningen genetableret med et koordineringsudvalg. Udvalgets medlemmer kom fra Arbejdsgiverne, Arbejdstilsynet, Energistyrelsen, SolarKey Int., TEKNIQ, Teknologisk Institut og VVS-branchens uddannelsesnævn.

Ordningen henvendte sig til VVS-virksomheder, der arbejdede med installation af og service på solvarme-, biobrændsels- og solcelleanlæg.

Formålet med ordningen

Formålet med ordningen var at sikre, at installerede anlæg levede op til kvalitetsmæssige krav og at firmaerne, der var med i ordningen, kunne dokumentere, at de var i stand til at gøre dette.

Certifikat

En installatør kunne opnå et certifikat, der viste, at installatøren var i stand til at installere anlæg, der havde den fornødne kvalitet. Et firma kunne komme med i KSO-ordningen, hvis mindst én medarbejder i firmaet havde et certifikat til enten solvarme, biobrændsel eller solceller. Firmaet blev så registreret i forhold til de certifikater, som medarbejderne havde.

Det betød, at firmaet kom med på en liste, der viste de firmaer, der havde certifikat til at installere anlæg inden for de enkelte områder. Samtidig betød det, at de anlæg, som firmaet installerede, indgik i en efterkontrolordning, hvor ca. 10 % af samtlige installerede anlæg blev kontrollerede efter et bestemt system.

Ophør

KSO-ordningen ophørte den 30. juni 2020.