Arbejd strategisk med jeres employer branding
2 min.
Klar employer branding øger virksomhedens egenskab til at tiltrække og bibeholde gode medarbejdere - herunder en positiv virksomhedskultur, attraktive jobs og belønning.
Employer branding er en strategisk disciplin, som virksomheder bruger til at markedsføre sig selv som attraktive arbejdspladser. Det handler om at skabe et positivt og stærkt brand for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Læs med i denne artikel, hvor vi vil gennemgå, hvad employer branding indebærer, og hvordan man kan bruge strategier til at arbejde aktivt med employer branding i en virksomhed.Hvad er employer branding?
Employer branding refererer til virksomheders arbejde med at skabe et image som en attraktiv arbejdsplads over for både nuværende og potentielle medarbejdere. Medarbejdere er den vigtigste ressource. At arbejde med employer branding indebærer at kommunikere virksomhedens værdier, kultur og arbejdsforhold på en måde, der tiltrækker de bedste talenter på markedet. Målet er nemlig at tiltrække og fastholde medarbejdere. En virksomheds evne til at markedsføre sig som en attraktiv arbejdsplads er afgørende for dens succes med at tiltrække og fastholde de bedste talenter. Dette er især vigtigt i et konkurrencepræget jobmarked, hvor employer branding kan bruges til at styrke virksomhedens image.
Hvorfor arbejde med en employer branding-strategi?
Her er 4 årsager til at udarbejde en employer branding-strategi:
1. Tiltrækning af talenter: I et konkurrencepræget jobmarked er det afgørende at skille sig ud som en attraktiv arbejdsgiver. Et stærkt arbejdsgiverbrand tiltrækker kvalificerede kandidater. Efterspørgslen efter dygtige medarbejdere bliver større og større. Det betyder, at du skal anskue dine medarbejdere med samme tilgang, som I behandler jeres kunder. Ligesom en virksomhed skal tilbyde værdi til dens kunder, skal den ligeledes anse sine medarbejdere som et aktiv, der styrker virksomheden.
2. Reducerer rekrutteringsomkostninger: Ved at have et stærkt brand som arbejdsgiver kan virksomheder reducere omkostningerne ved rekruttering, da flere kandidater aktivt søger til virksomheden.
3. Øget medarbejdertilfredshed og loyalitet: Medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, har en tendens til at være mere engagerede og loyale, hvilket giver større arbejdsglæde.
4. Forbedret virksomhedskultur: Et stærkt brand bidrager til en positiv virksomhedskultur ved at tiltrække individer, der deler virksomhedens værdier og mål.
Sådan bygger I et stærkt employer brand
1. Definér virksomhedens værdier: Hvad gør din virksomhed unik? Identificer og kommuniker virksomhedens kerneværdier klart. Det hjælper både nuværende og potentielle medarbejdere med at forstå, hvad virksomheden står for, og hvad der forventes af dem. Medarbejdere vil kunne afspejle sig i virksomhedens værdier. Lav en strategi og find frem til, hvad der gør din virksomhed unik og konkurrencedygtig.
2. Arbejd med virksomhedens omdømme, dens værdier, kultur og ledelsesmæssige brand: Hvis du arbejder for en virksomhed, der har et tydeligt ledelsesmæssigt brand, har en kultur, hvor medarbejderne er stolte af virksomhedens værdier, og den er velanset i pressen og samfundet, så vil du som medarbejder være mindre tilbøjelig til et jobskifte til trods for en potentiel højere løn. Vær opmærksom på at sikre, at det eksterne brand stemmer overens med den interne virkelighed. Hvis medarbejderne ikke oplever virksomheden på den måde, som den markedsføres, kan det føre til utilfredshed.
3. Brug sociale medier: Sociale medier er gode værktøjer til at nå en bredere målgruppe. I kan f.eks. dele medarbejdernes historier, events og begivenheder i virksomheden og indblik i arbejdskulturen. Det er med til at give et indblik i, hvordan det er at arbejde i virksomheden.
4. Skab en stærk onboarding-proces: En effektiv onboarding-proces hjælper nye medarbejdere med hurtigt at tilpasse sig virksomhedskulturen og føle sig velkommen.
5. Tilbyd udviklingsmuligheder: Medarbejdere, der ser karrieremuligheder inden for virksomheden – både muligheder for personlig og faglig udvikling – er mere tilbøjelige til at blive.
6. Frihed og selvbestemmelse: Interessen for jobbet og muligheden for at agere autonomt øger medarbejdernes egen værditilknytning til jobbet. At en medarbejder har muligheden for at kunne præge sin egen hverdag og agere selvstændigt, kan gøre jobbet mere attraktivt.
7. Mål og analyser: Brug feedback fra medarbejdere og målinger til kontinuerligt at forbedre virksomhedens brand. Regelmæssige undersøgelser og check-ins kan identificere områder, der har brug for forbedring for at fastholde medarbejderne.
Employer branding er en vigtig strategi for virksomheder, der ønsker at tiltrække og fastholde de bedste talenter. Ved at opbygge et stærkt og autentisk brand kan virksomheder både forbedre deres rekrutteringsproces og øge medarbejdernes engagement og loyalitet.
Vil du vide mere?
Vil du lære mere om employer branding? Hos Teknologisk Institut udbyder vi en række spændende kurser inden for HR og personale.