6 gode grunde til at gøre brug af softwaretest

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Animation af personer, der tester IT-løsninger

6 gode grunde til at gøre brug af softwaretest

4 min.

Tester du dine softwareløsninger under udviklingen? Det burde du! Softwaretest og kvalitetssikring tilfører stor værdi til dine IT-projekter. Læs med her, hvor vi giver dig 6 gode grunde til at gøre brug af softwaretest!

IT-udvikling er en stor del af den verden, vi befinder os i i dag. Det er vigtigt at sikre kvaliteten af de IT-systemer, som vi alle er så afhængige af. Når du udvikler projekter, er det en uundgåelig del af udviklingen og kvalitetssikringen, at du tester og sammenligner resultater og forventninger. 

Hvad er softwaretests - og hvorfor er det vigtigt?

Når man tester sin software, gennemgår man softwareapplikationen for at undersøge, hvordan den fungerer. Typisk softwaretester man for at se om applikationen har fejl, eller om den fungerer, som den skal. Man prøvekører altså løsningen og justerer den undervejs, inden man sender den ud i verden.

Softwaretest hjælper dig med at sikre, at dine softwareløsninger fungerer, som du ønsker, inden du sender dem ud til dine brugere. Det kan derfor tilføre din virksomhed stor værdi at teste for fejl.

Her får du 6 gode grunde til at teste din software:

1. Øg kvaliteten af dit produkt

Når du tester dine løsninger, sikrer du dig, at alt fungerer optimalt. Det er en måde at eliminere fejl og mangler, så din software fungerer optimalt. Softwaretest øger dermed kvaliteten af dit produkt betydeligt.

2. Spar tid og penge

Ved at teste dine softwareløsninger undervejs i udviklingen kan du undgå at små fejl vokser sig store og sender dig tilbage til start. Når du tester løbende, er det nemmere at afgøre, hvor (og hvornår) fejlen ligger, hvilket kan spare dig store mængder af tid og penge i det lange løb. 

3. Forbedr sikkerheden

Når du løbende tester din software, finder du hullerne og sørger for, at det er sikkert for dine brugere at bruge dit produkt. 

4. Bedre kundetilfredshed

Ved at teste jeres software sætter I jer i brugerens sted. I ser på løsningerne med brugerens og kundens øjne og opdager fejl og problemer, inden de gør det for jer. På den måde øger softwaretest brugeroplevelsen og kundetilfredsheden. 

5. Undgå risiko

Testprocesserne sikrer høj kvalitet i de IT-systemer, vi alle er meget afhængige af. Det handler om at finde fejlene, inden de bliver et problem for din virksomhed og jeres IT-projekt.

6. Styrker udviklingsprocessen

Selvom det at teste ikke i sig selv producerer eller fremstiller noget ”nyt” til dit produkt, så tilfører test en stor værdi til de processer, der rent faktisk fremstiller noget. Det styrker dit produkt og gør jer klogere på både den nuværende og ikke mindst på fremtidige processer.

Vil du vide mere om vores softwaretest-kurser?

På Teknologisk Institut tilbyder vi mange forskellige kurser i softwaretest og kvalitetssikring, hvor du kan få kompetencerne til at blive en bedre softwaretester.

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for ISTQB, agil softwaretest og automatisering i test. Fælles for kurserne er, at du får den nødvendige teoretiske viden, som du får lov at afprøve gennem konkrete øvelser, hvor du arbejder med problemstillingerne i praksis både individuelt og gennem gruppearbejde. 

Vi tilbyder både åbne kurser, hvor du møder andre deltagere fra forskellige organisationer, og så tilbyder vi lukkede firmakurser, som er skræddersyet specifikt til dig og dine kollegaer, jeres virksomhed og de problemstillinger, I står overfor.

Lige gyldigt hvilken type kursus, du er interesseret i, så kan vi hjælpe dig på Teknologisk Institut. Kontakt os på 72 20 30 00 for vejledning, og hør mere om dine muligheder.