Som Simplimize-konsulent rådgiver du virksomheder i at anvende Simplimize til forenkling af virksomhedens produktprogram. Med dybdegående viden om de 6 Simplimize-værktøjer og adgang til håndgribeligt undervisningsmateriale, bliver du klædt på til at facilitere længerevarende og komplekse forenklingsprojekter hos dine kunder.
Med dette kursus får du et dybdegående indblik i og erfaring med Simplimize fremgangsmåden og de seks værktøjer vha. case-baserede øvelser og udarbejdelse af løsninger til konkrete problemstillinger. Derudover får du et indblik i en operationel og systematisk tilgang til, hvordan du skaber en forenklet, modulariseret og fleksibel produktplatform med færre varenumre og produkter der tilgodeser udvikling, produktion, salg – og ikke mindst virksomhedens kunder.
I en global konkurrence lader virksomheder ofte produktprogrammet variere efter kundernes behov. Når antallet af produktvarianter stiger, stiger omkostningerne og kompleksiteten også. Men profitten falder!
Det resulterer i, at flere danske virksomheder har et komplekst og uoverskueligt produktprogram hvad angår antallet af produktvarianter og kundetilpassede løsninger. Løsningen er at forenkle produktprogrammet med afsæt i de værdiskabende elementer i virksomhedens produkter og processer.
Kender du virksomheder der har været eller er i gang med Lean? Perfekt! Når man skal optimere sin forretning, er den ene tilgang ikke bedre end den anden. Tværtimod. Simplimize og Lean supplerer faktisk hinanden rigtig godt. Ansku derfor de to tilgange som to komplementære måder at skabe synergi i en virksomhed. Som Simplimize-konsulent kan du derfor bidrage både før og efter en Lean-proces.
Kurset er for dig, der arbejder som konsulent for virksomheder inden for eksempelvis forretningsudvikling, Lean, procesoptimering og automatisering – altså forskellige måder at styrke virksomheders forudsætninger for øget vækst, indtjening og konkurrenceevne.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Maks. 16 deltagere
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Casearbejde
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Gratis parkering
Kurset består af en blanding mellem undervisning, case-baserede øvelser, sparring og diskussion.
Dette kursus er en del af Simplimize Academy. Simplimize Academy tilbyder uddannelser til blandt andre projektledere, topledere og konsulenter.
Troels har gennemgået Simplimize-uddannelsen og gennemfører Simplimize-forløb blandt danske fremstillingsvirksomheder. Igennem flere år har Troels rådgivet virksomheder omkring udviklingspotentialer via InnovationsAgent-ordningen, og han står løbende for udviklingsprojekter i virksomheder.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk