Kurser

1 dags kursus 
Læring inden for et specifikt emne

CE-mærkning af industrielle kollaborative robotsystemer

Tid & sted
Tilbydes som firmakursus.

Kontakt os på tlf. 7220 3000 eller skriv til kurser@teknologisk.dk for at høre mere.
Pris efter aftale
Nr. 29024 A

En koncentreret kursusdag der sikrer, at du kender de relevante regler og krav omkring CE-mærkning af industrielle kollaborative robotsystemer ifølge Maskindirektivet. Kollaborative robotter kan skabe massive forbedringer i produktionen, og de vil i den nærmeste fremtid opnå stor udbredelse i produktionsvirksomheder herhjemme og i udlandet.

Ofte sammensættes anlæg af mange forskellige leverancer, og ofte er der tvivl om, i hvilket omfang der skal CE-mærkes, og hvem der har ansvaret for at CE-mærke de robotsystemer, der skal integreres i produktionopsætningen.

På kurset lærer du at afgøre, hvad der skal CE-mærkes, hvornår og efter hvilke direktiver og harmoniserende standarder, der gælder, når det drejer sig om robotsystemdesign og implementering i produktionen. Du lærer, hvilke aftaler, der bør træffes parterne imellem fra start, hvis der skal opnås succes i projektet, hvad, hvornår og hvordan der skal CE-mærkes.

Kurset gennemgår de relevante regelsæt for CE-mærkning af kollaborative robotsystemer og giver praktiske eksempler på, hvordan opgaverne med CE-mærkning kan løses i praksis.

Det er stor fokus på risikovurdering af robotsystemer samt på evaluering af sikkerhedrelaterede dele af styresystemer.

Deltagerprofil

Kurset er for medarbejdere, der beskæftiger sig med udvikling af kollaborative robotsystemer til produktion og industriel brug samt ombygning af maskiner, integratorer af robotsystemer i produktion, rådgivere samt medarbejdere fra indkøb og kvalitet.

Udbytte

  • Lær at afgøre, hvad der skal CE-mærkes og hvornår
  • Lær, hvilke aftaler, der bør træffes parterne imellem fra start så projektet får succes
  • Få styr på de relevante regelsæt for CE-mærkning af kollaborative robotsystemer
  • Se eksempler på, hvordan opgaverne med CE-mærkning kan løses i praksis
  • Opnå viden om risikovurdering af robotsystemer samt evaluering af sikkerhedrelaterede dele af styresystemer

Indhold

CE-mærkning af robotsystemer – hvad skal man være opmærksom på:

  • Maskindirektivet, nye begreber og definitioner
  • Harmoniserede standarder for robotsystemer og deres betydning for opfyldelse af krav fra Maskindirektivet
  • Sikkerhedsrelaterede styresystemer DS/EN ISO 13849-1: Generelle principper for konstruktion
  • Den tekniske dokumentation
  • Risikovurdering – praktiske eksempler og øvelser, stor fokus på metoder og praktiske eksempler, inklusiv evaluering af PL (Performance level) for sikkerhedrelaterede dele af styresystemer
  • Godkendelsesprocedurer
  • Ændring og ombygning af maskiner
  • Overenssstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring samt deres anvendelse
  • Brugerdirektivet

Rabatmuligheder

Ved tre eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed opnås rabat. Venligst kontakt os.

Spørg gerne på alternative kursusdatoer og eventuelt firmatilpassede kurser.

26302
Underviser

Jens J. Haugaard

Jens er specialist i maskinsikkerhed, el på maskiner, CE-mærkning af maskiner og ATEX hos Certificering & Inspektion. Medlem af DS/S-850 Robotik.