Få en introduktion til metoder til at udføre betonreparation. Kurset følger EN 1504-serien og giver en indføring i seriens metoder. Der gives et grundlag der kan bygges videre på, enten ved praktisk erfaring eller videregående kurser i de enkelte metoder.
Introduktion
Formålet med kurset er at give kursisterne en indledende introduktion til de principper og metoder, der er givet i EN 1504, del 2-7. Kurset giver således en introduktion til alle de reparationsmetoder, der er omfattet af standarden, samt katodisk beskyttelse og kvalitetskontrol af udført arbejde.
Kurset giver for hver af de berørte reparationsmetoder en grundlæggende indføring i de enkelte metoders grundlæggende principper, krav til relevante produkter og forståelse for anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Hertil opnås der kendskab til katodisk beskyttelse af armering, samt kvalitetskontrol med reparationer.
Den gundlæggende viden, der opnås på kurset, danner grundlag for senere overgbygning indenfor de enkelte metoder.
Kurset afsluttes med en test, og der udstedes kursusbevis tiil beståend kursister og deltagerbevis til øvrige kursister.
Deltagerprofil
Kurset henvender sig til personer, der arbejder med betonreparation, og som påtænker at opkvalificere sig gennem Danrep's kurser. Da kurset er grundlæggende, kan det også med fordel bruges som introduktion for nye medarbejdere, der ikke tidligere har opnået kendskab til de berørte metoder.
Indhold
Principper og metoder, jf. EN 1504-9
Overfladebeskttelse af beton
Reparation med cementbaserede reparationsprodukter
Konstruktiv forstærkning
Forankring af armering
Betoninjektion
Beskyttelse mod armeringskorrosion
Katodisk beskyttelse
Udførelse af kontrol
Undervisningen vil foregå digitalt
Webinar 29. april til 27. maj 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk