Få konkrete metoder og skabeloner til at styrke dit samarbejde med forretningen og aftagerne af de systemer, som du arbejder på. Lær hvordan du kan analysere, prioritere og håndtere tvetydighed i teknologiprojekter, der spænder fra infrastruktur til digital produktudvikling gennem anvendelse af Design Thinking. Kurset anvender en AI-relateret case samt AI-genereret software og er virtuelt med liveundervisere.
Lær at tolke forretning og brugerbehov til effektive teknologiske løsninger. Som IT-medarbejder er dine tekniske kundskaber centrale for såvel projekter som driften, men tekniske kompetencer står ikke alene, når der skal leveres IT med succes. Som teknisk medarbejder indgår du i fællesskab med dit team, med resten af IT-afdelingen og med forretningen, og du skal kunne afkode og balancere prioriteter på tværs af fagskel for at sikre, at de løsninger, du arbejder på, matcher hvad forretningen og brugerne har brug for.
Kurset er til dig der er IT-medarbejder og som samarbejder i teams på tværs af faggrupper. Måske er du Produktejer / Product Owner, Forretningsanalytiker / Business Analyst, arbejder med software testning, softwareudvikling, løsningsdesign, IT-arkitektur eller lignende. Kort sagt, du arbejder med IT som ultimativt anvendes af andre.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Øvelser og inddragelse
Materiale på engelsk
Undervisning på engelsk
Digitalt materiale
Kurset har en undervisningsdel og efterfølgende praktisk del med coaching.
Undervisningsdelen løber over fire dage a 5 timers varighed online og veksler mellem teori, værktøjer, gruppearbejde og præsentationer. Der anvendes en case, som der arbejdes med hele vejen, og som følger et typisk IT-udviklingsforløb fra start til slut. Der lægges vægt på en god kobling mellem teori og praksis, og ca. 2/3 af undervisningsdelen består af gruppearbejde, præsentationer og coaching, så de nye værktøjer indarbejdes effektivt på kurset.
I månederne efter kurset afholdes tre coaching-sessioner á ca. to timers varighed, hvor du kommer tilbage og mødes med dit hold og instruktører for at reflektere over, hvordan du har anvendt metoderne i dit daglige arbejde. På én af de tre sessioner vil du blive bedt om at præsentere.
Undervisningen foregår på engelsk og med engelsk materiale. Kurset leveres med to instruktører, så du har adgang til masser af hjælp undervejs og i gruppearbejdet. Den ene instruktør er dansk.
Martin har 20 års erfaring som IT-rådgivende konsulent og har fokuseret på at hjælpe kunder med at implementere moderne arbejdsmetoder og IT-driftsmodeller for at forbedre IT-styring og softwareudviklingsprocesser. Martin har siden 2019 uddannet teknologer i brugen af Design Thinking til at skabe stærkere forbindelser mellem IT og forretningsmetoderne.
Virtuelt kursus 26. maj til 3. juli 2025 | |
Virtuelt kursus 20. oktober til 20. november 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk