Ved at forske og gøre os praktiske erfaringer bliver vi hele tiden klogere på de elementer, der bidrager til en sund jord.
Dermed kan vi udvikle dyrkningssystemer og sikre fremtidens fødevareforsyning og jordens frugtbarhed.
Den 13. maj inviterer vi dig til konferencen: Dyrkningssystemer og jordsundhed. Dagen bliver fyldt med inspirerende oplæg fra førende eksperter og aktører i branchen. Vi sætter fokus på, hvordan vi kan skabe robuste og bæredygtige systemer, der styrker både jordens sundhed og landbrugets fremtid.
Konferencen er arrangeret af Teknologisk Institut i samarbejde med Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Program
Programmet byder på spændende oplæg fra førende eksperter. Mød blandt andre Dr. Martin Hartmann, som vil fortælle om resultater og viden fra DOK-forsøgene, hvor man siden 1978 har foretaget dyrkningsforsøg i Schweiz.
Du får også indblik i resultaterne fra projektet Soilguard, hvor der er foretaget forsøg i 10 lande for at undersøge jordens usynlige robusthed og biodiversitet. I en del af projektet er der foretaget simuleringer af tørke og hedebølger for at få ny viden om klimaforandringernes påvirkning af jorden. Projektet sigter mod at finde nye løsninger til at dyrke sund og frugtbar jord.
Hør også spændende oplæg fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK), SEGES Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
På dagen møder du også jordbrugere, som fortæller om deres arbejde med forskellige dyrkningssystemer, og så byder konferencen også på et nærmere blik på forskellig jord. Steen Møller er ordstyrer.
Se hele programmet her: