Få 6 tips til en skarpere hukommelse!

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Få 6 tips til en skarpere hukommelse, og bliv bedre til at huske på jobbet

Få 6 tips til en skarpere hukommelse!

4 min.

Oplever du at ny viden ofte forsvinder som dug for solen? Det er slet ikke så svært at blive bedre til at huske - faktisk er det noget de fleste mennesker kan lære, hvis du er opmærksom på nogle enkelte trin. Herunder får du 6 tips, der gør dig mere effektiv til at huske.

Følelsen af at ens hukommelse kører på lavt batteri og ikke vil det samme, som man selv vil, er noget mange mennesker vil kunne genkende. Selvom det ofte virker som om, at der ikke er noget, der kan hjælpe dig ud af en sløv hukommelse, så er det ikke så svært.

Med de rette teknikker kan du nemlig selv være med til at ændre det, hvad enten du skal huske større eller mindre mængder. Derfor har vi samlet 6 tips til, hvordan du bliver bedre til at huske med få justeringer. 

1. Koncentrér dig om den nye viden!

Det siger måske sig selv, men det kræver koncentration at huske noget nyt. Hvis du er fraværende, ikke hører ordentligt efter eller noget helt tredje, er det naturligvis meget svært at huske, hvad det nu var, du skulle huske. Ved at koncentrere din tankestrømme om den nye viden, du skal i gang med at lære, vil du få et markant forspring sammenlignet med, hvis du er mentalt fraværende.  

2. Dan mentale billeder og skab associationer

Den menneskelige hjerne har lettere ved at huske billeder end fx tal og ord. Derfor kan det hjælpe dig med at huske, hvis du kan omsætte det, du skal huske til mentale billeder og skabe associationer med de billeder. Det handler i bund og grund om, at du i dit hoved skal forbinde nogle billeder med de ting, du skal huske, og at de billeder skal associeres med noget, du allerede kender. Du kan fx lave en historie, hvor de elementer, du skal huske, er repræsenteret.

Skal du huske en indkøbsliste, kan du fx forbinde de ting, du skal købe med en rute rundt i dit hjem. Skal du huske at købe toiletpapir, så forstil dig, at din entre er fyldt med toiletpapir fra gulv til loft. Skal du også have mælk, kan du forestille dig, at du (når du har kæmpet dig igennem entreen fyldt med toiletpapir) går ud i køkkenet, hvor gulvet er dækket med mælk. Skal du også huske at købe æg? Forestil dig, at du går videre ind i stuen, hvor der render hundredvis af små kyllinger rundt. Osv. osv.

Denne metode vil gøre det nemmere for dig at huske de forskellige ting, fordi du nu også har lageret nogle billeder i hukommelsen, som er nemmere at huske tilbage på. 


3. Skriv det ned

Ligesom ved forrige trin, kan det hjælpe at visualisere det, vi gerne vil huske. Mange mennesker lærer nemlig lettest ved hjælp af visuelle hjælpemidler. Visualisering bliver ofte forbundet med billeder, men du kan faktisk også gøre det ved at skrive det ned. Ved at skrive de vigtige ting ned, hjælper du din hukommelse med at huske bedre. Det kan fx være, at du skal huske et telefonnummer, så kan det hjælpe dig at skrive det ned, så du rent visuelt kan se tallene foran dig.

4. Fortæl andre om det, du har lært

Du kan også styrke din hukommelse ved at snakke med andre mennesker om de ting, du har lært. Det skyldes, at når du fortæller det til andre mennesker, så skal du tilbage i hukommelsen og ’hente’ de vigtige punkter. På den måde stiller du et indirekte krav til dig selv om, at du skal genkalde det, du skulle huske, og på den måde får du repeteret det igen og igen.

5. Gør den nye viden til din egen – anvend den eller sæt den i relation til dine arbejdsopgaver

Hvis du skal huske noget nyt, du har lært, er det effektivt, at du minder dig selv om at bruge det aktivt i din hverdag. Det afgørende er bare, at du kommer i gang – hvad enten det er på arbejdet, studiet eller derhjemme.

Har du fx lige været på kursus i tidsstyring, er det vigtigt at du hurtigst muligt kommer i gang med at bruge det i dit arbejde, så du ikke står 4 måneder senere og slet ikke har fået det brugt, og samtidig heller ikke kan huske, hvad du lærte.


6. Repetér (men husk at holde pauser)

Det er forskelligt, hvilke metoder, der virker fra person til person. Hav derfor øje for, hvad der virker for dig. Uanset hvilken metode, der virker for dig, så må du tænke repetition i din udvikling.

Det er nemlig sådan, at uanset, hvilken teknik, der virker for dig, og om du skal huske en indkøbsliste, en tale eller et telefonnummer, så hjælper gentagelser dig med at indprente det i din hukommelse. 

Vil du vide mere?

Vil du lære at anvende effektive tankestrategier fra mesterhuskere og bruge hjernen mere målrettet.

Teknologisk Institut udbyder bl.a. kurset "Lær at lære og huske mere effektivt", hvor du får nye teknikker, så du tilegner dig relevant viden mere effektivt – og husker det!

​Derudover tilbyder Teknologisk Institut også kurser i personlig effektivitet til dig, der ønsker at få overblikket tilbage i din travle hverdag.