3 råd til konflikthåndtering

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

40367 - Få ekspertens 3 råd til konflikthåndtering

3 råd til konflikthåndtering

3 min.

Oplever du konflikter på arbejdspladsen eller i privaten? Konflikter er naturlige og et grundvilkår i alle relationer, men for mange mennesker er konflikter - uanset hvor naturlige de er - forbundet med noget ubehageligt, besværligt og utryghedsskabende.

Konflikter kan nemt bringe os ud af balance, men konflikter, der håndteres, kan bringe en masse ny viden med sig. Når man kommer ind til roden af konflikten, kan den samtidig bringe et positivt perspektiv med sig.

Hør Marika Tingleffs 3 gode råd til konflikthåndtering:

 

Marika Tingleff er psykolog (cand.psych.aut) med speciale i organisationspsykologi og klinisk psykologi (terapi). Marika coacher, rådgiver og træner ledere i forskellige ledelsesdiscipliner og vejleder ledere, medarbejdere og virksomheder i psykisk arbejdsmiljø, stress- og konflikthåndtering og strategisk ledelse. Marika er en dynamisk og empatisk formidler, der inddrager kursisternes perspektiver i sin undervisning. Hun sikrer udbytte og tankegods, så du som deltager har de bedste forudsætninger for at gøre en forskel i dit eget arbejdsliv efter et kursus.

 

3 råd til, hvordan du håndterer konflikter på en god måde:

1. Tag dig god tid

I en konflikt kan man nemt føle sig overrumplet. Hvis du får den følelse, kommer der ikke noget godt ud af at blive i konflikten. Marika Tingleffs råd er derfor, at du tager en time out fra konflikten for at tage noget betænkningstid. Sig, at du vil vende tilbage, når du har samlet dig. For at håndtere konflikten på bedst mulig måde anbefaler Marika, at du helst vender tilbage samme dag.

 

2. Forbered dig

Når du skal håndtere konflikter på en god måde, anbefaler Marika, at du strukturerer dine pointer, inden du går ind i samtalen. Gør op med dig selv, hvad du vil have ud af samtalen. På den måde har du noget at vende tilbage til undervejs og risikoen for, at samtalen kører ud ad den forkerte tangent bliver mindre.

 

3. Lyt mere end du taler

For at håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde er det alfa og omega at lytte for at finde frem til modpartens ståsted. På den måde kan I komme ind til kernen af konflikten og herfra er det nemmere at håndtere konflikten.

 



Vil du vide mere?

Du kan lære mere om konflikthåndtering og møde Marika på kurset "Konflikthåndtering - fra fastlåst til fremdrift".


Kilde: Marika Tinglef, Teknologisk Institut