Kom godt fra start som i rollen som ny leder uden formelt ledelsesansvar. Få redskaber og indsigt til at styrke din handlekraft, så du kan lykkes som uformel leder og nå dine mål med succes. Kurset er et adaptivt online kursus, og giver dig derfor mulighed for at lære i det tempo du har brug for.
At være leder uden formelt at være chef rummer mange muligheder og dilemmaer. Når du skal træde ind i rollen, kan du have svært at balancere de mange krav og forventninger til din rolle. Kurset giver dig et godt afsæt for at forstå din rolle, hvordan du styrker din handlekraft, og giver dig små tiltag lige til at implementere.
Du kan være ny i rollen som leder uden formelt at være chef, måske er du projektleder, eller du er ansvarlig for en funktion eller et team i din organisation. Du er ansvarlig for opgaver forbundet med et ledelsesansvar, og måske sidder du som specialist, seniorkonsulent, projektleder eller erfaren medarbejder.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Digitalt materiale
Test af din viden
Ekstra opfølgningsmodul
Personlig læringsrejse
Kurset er udviklet i samarbejde med Henrik Leslye, der er erhvervspsykolog, cand.psych og underviser på Teknologisk Institut. Henriks specialer ligger inden for den metakognitive metode, positiv organisationspsykologi, ledelsesudvikling, teamsamarbejde og kommunikation.
På et adaptivt onlinekursus får du direkte adgang til kurset, når du har tilmeldt dig. Du har adgang til kurset i et helt år og vil kunne tage undervisningen hvor og hvornår, det passer dig. Adaptiv læring bruger kunstig intelligens til at analysere din præstation. Til forskel fra andre onlinekurser bliver al indhold tilpasset til dig, dit niveau og dine behov. Så du slipper for at bruge tid på alt det, du allerede ved, og du kan i stedet bruge din energi der, hvor du har brug for at lære. Det gør din læringsrejse på kurset unik og personlig.
Tiden, du bruger på kurset, er individuel, da det kommer an på din eksisterende viden inden for feltet, samt hvor hurtigt du tilegner dig ny viden. Du kan løbende følge hvor meget af kurset du har gennemført og et estimat på resterende tid. Et par uger efter du har gennemført kurset, får du et genopfriskningsmodul, som hjælper dig til at fastholde læringen.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk