Få økonomisk støtte til kompetenceudvikling - Den Statslige Kompetencefond
Vælg side
D. 14. januar kl. 10.00 får Den Statslige Kompetencefond fyldt midler i alle deres puljer.
Hvad kræver det at ansøge?
- Du skal være omfattet af en statslig overenskomst eller ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.
- Du skal oprette en bruger og ansøge gennem: Den Statslige Kompetencefonds hjemmeside.
- Din leder skal godkende din ansøgning gennem: Info til ledere om Den Statslige Kompetencefond.
- Din arbejdsplads betaler en del af udgifterne forbundet med den ansøgte kompetenceudvikling. Dette kan fx være i form af betalt arbejdstid – det behøver ikke at være økonomisk bidrag til selve kurset.
- Den Statslige Kompetencefond er opdelt i fondspuljer, hvis medlemsorganisationer kan ses i disse links:
Hvis du er i tvivl om, hvilken overenskomst du er ansat under, så kig i din ansættelseskontrakt. Alternativt kan du spørge din leder, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling.
Hvad kan du få støtte til?
- Den Statslige Kompetencefond kan give op til 5.000 kr. pr. kursusdag, maksimalt 25.000 kr. i alt. Du har altid mulighed for at søge en uddannelse, der overskrider beløbsgrænsen, ved at din arbejdsgiver medfinansierer det resterende beløb.
- Kurset skal være af mere end 3 dages varighed.
- Vær opmærksom på, at den Statslige Kompetencefond ikke dækker udgifter til moms.
Anbefalinger af kurser
Hos Teknologisk Institut kan du finde over 1.000 forskellige relevante kurser og uddannelser.
Nedenfor kan du finde eksempler på kursusforløb, der matcher med de formelle krav:
Sådan ansøger du
Alle fondens puljer får tilført midler tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 10.00.
Læs mere her: FAQ om Den Statslige Kompetencefond eller se ansøgningsvideo.
Ledergodkendelse
Ansøgninger til Den Statslige Kompetencefond bliver i første omgang sendt til din leder. Først når din leder har godkendt ansøgningen, bliver den sendt til kompetencefonden.
Lederen der er tilknyttet ansøgningen skal indrapportere de afholdte udgifter. Lederen kan til hver en tid logge ind i systemet og udfylde oplysningerne, dog tidligst når aktiviteten er gennemført og senest 90 dage efter slutdato for undervisning.
Din leder kan læse mere og godkende din ansøgning om fondsstøtte nedenfor.
Ansøgningsrunder
2025:
- Tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 10.00
Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne vil være åbne frem til 20. januar 2025 kl. 17.00.
HK Stat- og OAO Øvrige-fondspuljerne vil være åbne så længe, der er midler i puljerne. - Tirsdag d. 6. maj 2025 kl. 10.00
Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne vil være åbne frem til 12. maj 2025 kl. 17.00.
HK Stat- og OAO Øvrige-fondspuljerne vil være åbne så længe, der er midler i puljerne. - Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 10.00
Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne vil være åbne frem til 29. september 2025 kl. 17.00.
HK Stat- og OAO Øvrige-fondspuljerne vil være åbne så længe, der er midler i puljerne.
2026:
- Tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 10.00
Akademiker-, CO10- og LC-fondspuljerne vil være åbne frem til 19. januar 2026 kl. 17.00.
HK Stat- og OAO Øvrige-fondspuljerne vil være åbne så længe, der er midler i puljerne.
Teknologisk Institut hæfter ikke for, om kurser eller midler godkendes ved de enkelte fonde. Teknologisk Institut kan guide dig, men kan ikke garantere, at din ansøgning om fondsstøtte bliver godkendt hos fonden. Overstående guide og tilhørende sider er kun vejledende. Teknologisk Institut kan ikke sikre, at siderne altid vil indeholde opdaterede regler og betingelser. Det er dit eget ansvar at læse op på regler og betingelser for de enkelte fonde.
Tilbage til forside